Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Tidligere HTH-direktør røg ud efter opgør om kvalitet

18BUSVirksomhedscaseportrae.jpg
Forhenværende HTH-direktør Lars Bay-Smidt. Arkivfoto: Katrine Marie Kragh

I januar blev køkkenfirmaet HTHs daværende topchef, Lars Bay-Smidt, fritstillet. Det skete i kølvandet på et internt opgør om køkkenskabes kvalitet. For nylig er det kommet frem, at flere køkkenskabe fra netop HTH er faldet ned.

Tidligere topchef i køkkenfirmaet HTH Lars Bay-Smidt røg i januar 2016 ud af selskabet efter et opgør om køkkenskabe. Han var bekymret for kvaliteten af de materialer, der blev brugt til skabene, fordi de ifølge ham kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Det oplyser flere kilder til Berlingske Business, der i en række artikler har beskrevet, hvordan HTH-køkkenskabe er faldet ned fra væggen hos kunder.

Kvaliteten af køkkenskabene var en central grund til, at Lars Bay-Smidt forlod HTH. Ifølge flere kilder gik Lars Bay-Smidts bekymring på, at kvaliteten efterhånden var blevet forringet i en sådan grad, at skabene var svære at lime sammen og lettere kunne gå i stykker. Årsagen var en ny type spånplader, som HTHs svenske ejer, Nobia, pålagde HTH at bruge til at fremstille skabene.

16BUSMorten-Falkenberg-1-16.jpg

I et internt HTH-medarbejderblad fra september 2015, da Lars Bay-Smidt stadig var direktør, beskriver han selv, at der har været problemer med materialerne. Lars Bay-Smidts advarsler faldt ifølge centrale kilder ikke i god jord hos ejerne i Nobia. Den svenske koncern ønskede at fortsætte med de nye materialer for at nedbringe omkostningerne.

Det var ifølge kilderne en af de centrale årsager til, at Lars Bay-Smidt i januar blev fritstillet. Den officielle årsag var uenigheder om strategien, og administrerende direktør i Nobia, Morten Falkenberg, har tidligere uddybet, at fritstillingen skyldtes uenigheder om, hvordan vigtige elementer af forretningen skulle drives.

Berlingske Business har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Lars Bay-Smidt om forløbet. Han henviser til den officielle forklaring om uenigheder om strategien. Lars Bay-Smidt er i dag direktør for Ballingslöv International Danmark, der blandt andet står bag køkkenmærkerne Kvik og JKE design.

HTH var blevet advaret

I en række artikler har Berlingske Business beskrevet, hvordan HTH i næsten et år har nølet med at advare kunderne om, at en bestemt type køkkenskabe i flere tilfælde er faldet ned fra væggene hos kunder.

Forhandlere advarede allerede HTH om problemerne først på året, og nuværende HTH-topchef, Rune Stephansen, har bekræftet, at han var opmærksom på sikkerhedsrisikoen i maj, mens Nobia-topchef Morten Falkenberg forklarer, at han blev orienteret om problemerne i juli.

Berlingske Business kan nu videre fortælle, at der ifølge kilder allerede i juli lå en plan klar for, hvordan sagen skulle håndteres. Den inde­bar en klar strategi for hurtigt at få sendt en pressemeddelelse ud og kontakte Sikkerhedsstyrelsen, der er ansvarlig for produktsikkerhed. Men HTH-ledelsen besluttede i stedet at kontakte de berørte kunder direkte via brev. Det skete dog først, efter at Berlingske Business havde omtalt problemerne med køkkenskabe i sidste uge.

Nuværende HTH-direktør Rune Stephansen afviser, at der har ligget en færdig plan klar allerede i juli:

»Vi har naturligvis i forløbet diskuteret begge scenarier, men der var ikke nogen plan klar. Det var der først sidst i forløbet,« siger den administrerende direktør.

Billede

I samme periode har HTHs kommunikations­bureau valgt at afbryde samarbejdet. HTH var i juli kunde hos en af Danmarks største kommunikationsvirksomheder, Jøp, Ove og Myrthu Vest. Jøp, Ove og Myrthu Vest vil ikke kommentere sagens forløb men oplyser, at kommunikationsvirksom­heden opsagde samarbejdet med køkken­firmaet 1. november.

HTH-direktør Rune Stephansen vil heller ikke kommentere, hvorfor HTH blev opsagt som kunde, men siger:

»Jeg ved dybest set ikke, hvorfor samarbejdet blev opsagt. Og hvis jeg gjorde, ville jeg ikke kommentere det.«

hth

Har undersøgt pladerne

Ifølge HTH er årsagen til sikkerhedsrisikoen de såkaldte K21-beslag, der i kombination med skabe på over 70 cm løsner sig fra væggen. Flere forhandlere har tidligere fortalt, at det ikke er beslagene, der har været årsag til de nedfaldne køkkenskabe, men at det derimod er en ny type spånplader, der revner.

HTH har afvist kritikken med henvisning til, at spånpladerne er blevet undersøgt både internt i HTH og eksternt af Teknologisk Institut. Berlingske Business har forsøgt at få en kommentar fra Nobia-direktør Morten Falkenberg, men han er trods flere henvendelser ikke vendt tilbage.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen