Berlingske Business

Swatch kaster milliarder efter luksus-juveler

pix-swatchharrywinston
Arkivfoto. Swatch Group ejer allerede flere eksklusive ur-mærker, og nu er Harry Winston blevet en del af Swatch-familien. Foto:

Den schweiziske ur-gigant Swatch har opkøbt den eksklusive juveler Harry Winston for et milliardbeløb for at øge deres prestigesegment med dyre ure og smykker.

Det er en funklende juvel, som den schweiziske ur-gigant Swatch har føjet til selskabets portefølje og prestigesegment. Den eksklusive juveler Harry Winston melder i dag, at Swatch har opkøbt dets ur- og smykkeselskab for et milliardbeløb. Det skriver Reuters.

The Swatch Group, som har base i Schweiz og 30 år på bagen, er verdens største ur-producent. Firmaet ejer allerede adskillige luksus-mærker som Breguet, Blancpain og Jaquet Droz, men har ikke opkøbt et ur-firma i over ti år.

Det ændrer opkøbet af Harry Winston på. Swatch har, ifølge Reuters, købt det eksklusive smykke- og urfirma for 750 mio. dollars, svarende til godt 4,3 milliarder kroner. Hertil skal Swatch tilbagebetale en gæld på 250 mio. dollars.

Opkøbet skal styrke ur-gigantens prestigesegment, skriver The Swatch Group i en pressemeddelelse:

guld

"Harry Winston komplimenterer gruppens prestigesegment perfekt. Vi er glade og stolte over at kunne byde Harry Winston velkommen til Swatch familien - diamanter er stadig en piges bedste ven," siger Nayla Hayek, bestyrelsesformand for The Swatch Group i en pressemeddelelse.

Swatch Group har med opkøbet ikke erhvervet sig Harry Winstons minedrift, men kun deres luksusmærke Harry Winston Inc., som er ur- og smykkedivisionen af Harry Winston.

"Harry Winston mærket har nu et nyt hjem, som kan give det de færdigheder og støtte, som mærket fortjener, så det kan realisere sit sande potentiale," siger bestyrelsesformand og adm. direktør i Harry Winston, Robert A. Gannicott.

Opkøbet skal godkendes af de relevante tilsynsmyndigheder, før det går igennem. Med opkøbet overtager The Swatch Group Harry Winstons ur- og smykkedivision samt dets 535 medarbejdere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen