
Bilværkstedskæden Mekonomen har tabt flere hundrede millioner kroner i Danmark, og nu er svenskerne ved at miste tålmodigheden.
Svenske Mekonomen, der driver bilværksteder og sælger autodele, er godt ved at være godt træt af Danmark.
Mekonomen lukkede i december sidste år alle sine 28 butikker og lagre i Danmark efter tre år, hvor den svenske koncern havde tabt tæt på 400 mio. kr. på det danske marked.
Svenskerne har i stedet valgt at fokusere på nethandel og franchiseværksteder i Danmark, men det er fortsat en møgforrretning, og nu er Mekonomen ved at miste tålmodigheden med Danmark.
I løbet af det seneste kvartal har Mekonomen solgt for 15 mio. svenske kr. til de danske franchisetagere. Men det har givet et tab på ni mio. kr.
I årets første ni månder har omsætningen i Danmark været på 34 mio. kr., og det har Mekonomen tabt 21 mio. svenske kr. på.
Næste år bliver derfor afgørende for Mekonomens fremtid i danmark.
»Vi har set en svagt stigende omsætning, men det går helt og aldeles for langsomt. Stigningstakten skal op, ellers har Danmark ikke nogen større berettigelse i koncernen,« sagde Mekonomens adm. direktør Magnus Johansson, da han onsdag præsenterede værkstedskæmpens kvartalsregnskab. Det skriver Svenska Dagbladet.
»Vi følger denne forretning nøje. Vi skal se forbedringer i 2016,« sagde han videre.
I årets første ni måender har Mekonomen-koncernen solgt for i alt 1,4 milliarder svenske kr. Driftsresultatet er dykket til 168 mio. kr. fra 186 i de første ni måneder af 2014. Nedgangen svarer altså til, hvad der er tabt i Danmark.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen