Berlingske Business

Supermarkedskæmpen Coop sender plastikvatpinde på porten

INDIA-ENVIRONMENT-PLASTIC - 20
Plastikforurening er et stort problem. Indranil Mukherjee/Ritzau Scanpix

Som led i en kampagne for at mindske plastikforurening vil Coop ikke længere sælge vatpinde af plast.

Coop, en af Danmarks to supermarkedsgiganter, stopper salget af vatpinde af plast. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en indsats for at begrænse plastikforurening. Forurening med plastik, der ofte ender i havet, har fået stor fokus de seneste år, da mængden af plastik i havene har nået alarmerende højder.

»Vi kommer til at have en langt mere kritisk brug af plastik i de varer, vi sælger. Og vi kommer til at træffe langt mere miljørigtige valg af materialer, når vi sætter produkter på markedet.«

»Selv om plastik i nogle sammenhænge kan have mange miljømæssige fordele, som mange forbruger ikke nødvendigvis er opmærksomme på, så er der også tilfælde som dette, hvor papir klart er den bedste løsning for miljøet,« skriver Coops CSR-direktør, Signe Frese, i meddelelsen.

Coop ejer supermarkedskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma, Fakta og Brugsen. Coop er igen ejet af sine over en million medlemmer.

Også detailkæden Føtex stopper salget af plastikvatpinde. Det oplyser koncernen bag, Dansk Supermarked, der fra 1. juni skifter navn til Salling Group.

Farvel til vatpinde bringer glæde hos Danmarks Naturfredningsforening, fordi vatpindene kan ende i havet eller skabe problemer på rensningsanlæg.

»Det er et super godt initiativ af Coop. Vi ved, at vatpinde smides i toilettet, så det giver god mening at lave vatpinde af et andet materiale.«

»Vi er nemlig nødt til at sætte ind alle de steder, vi kan, for at komme problemet med plast i naturen til livs,« skriver Sine Beuse Fauerby, miljøpolitisk senior rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, i meddelelsen.

Føtex-direktør Thor Jørgensen understreger, at de nye vatpinde af papir ikke bliver dyrere for kunderne.

»Vi får jo ikke bekæmpet plastforurening, hvis vi blot sender kunderne over i en anden kæde, der fortsætter med at sælge billige plastpinde,« siger Thor Jørgensen i en meddelelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen