Berlingske Business

Supermarkeder og leverandører kridter op til krig

pix-coop
Coop, der blandt andet ejer Superbrugsen, har lagt op til endnu flere pris- og rabatkrav ved de kommende forhandlinger til efteråret.  Foto:

Dagligvareproducenter og supermarkeder mødes til forhandlinger i efteråret. Der er udsigt til en endnu hårdere forhandlingskrig end før.

Der igen lagt op til store stridigheder under efterårets forhandlinger i detailhandlen. Begge fløje gør sig klar til krig i en tid, hvor begge parter er pressede af krisen.

»Vi gør klar til en ny kamp om territorierne i butikkerne. Vi forventer, at de kommer med fornyede krav om bedre priser og markedsføringstilskud. Der skal tages nogle sværdslag. Forberedelsen til det er blevet vigtigere end tidligere,« siger Christian Linde, landedirektør for slikproducenten Cloetta - der blandt andet står bag Läkerol og lakridspiber, til Børsen.

I forhold til sidste år vil man se meget hårdere pris- og rabatkrav. Hos Coop har de allerede gjort deres krav meget klare over for deres leverandører.

»I juni indkaldte vi til det hidtil største leverandørmøde for at briefe dem om vores planer, og strategierne for kæderne, og en præsentation af, hvordan vi ser årsforhandlingerne i år. Forhandlingerne i år vil handle meget om pris og rabatter. Det har leverandørerne fået at vide, så det er der, vi starter,« siger Jens Visholm, der er ansvarlig for indkøb af alle fødevarer i Coops kæder, til Børsen.

Og netop det store fokus på priser har presset dagligvareleverandørerne. Senest har der været kamp mellem supermarkederne og Kohberg. Kohberg havde, blandt andet på grund af supermarkedernes krav om lave priser, for første gang i historien et underskud ved udgangen af 2012.

Nu slynger en ny kamp sig ud, når supermarkederne og dagligvareproducenterne til efteråret skal blive enige om købspriser og betingelser for 2014. Og der er meget på spil. Sidste år gik forhandlingerne mellem Coop og Arla Foods og Carlsberg i stykker. Det har betydet, at de to fødevareproducenter har haft et meget begrænset varesortiment i Coops kæder - Fakta, Superbrugsen og Kvickly. Og de får heller ingen plads i tilbudsavisen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen