Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Stylepit på nedtur

Pix-Stylepit
De to stiftere af Stylepit har haft både op- og nedture med virksomheden. Lige nu er aktien nede at blive handlet på 0,56 kr. Foto:

For et år siden blev Stylepit-aktien handlet til en pris på 2,04 kroner, i dag er aktien mere end halveret og bliver handlet til 0,56.

Den danske modevirksomhed Stylepit har det ikke alt for godt, hvis man vurderer selskabets helbred på baggrund af aktiekursen.

Det seneste år er aktien faldet fra at blive handlet til 2,04 til i dag at blive handlet til 0,56. Det er vel at mærke en aktie, som i 2007 blev handlet til omkring 50 kroner.

style

I går meddelte Stylepit, at selskabet måtte droppe en handel med norske Conseptor, som blandt andet ejer butikskæden Solid. Med aftalen skulle Stylepit blandt andet overtage fire de brands Solid, Peppercorn, Desires og Tailored Originals og Conseptors retailaktiviteter i Danmark og Norge.

Handlen skulle finansieres gennem udstedelse af nye aktier i Stylepit til Conseptor. På baggrund af lukkekursen på aktien, da handlen blev indgået, kunne købsprisen dengang opgøres til 208 millioner kroner, men værdien er altså faldet siden.

Administrerende direktør i Conseptor, Stein Lande, vil ikke kommentere på værdien af Stylepit-aktier, men han siger, at der har været en fin dialog med Stylepit.

»Der har været en del forbehold i aftalen. Man valgte ud fra de forbehold, som ikke kunne opfyldes, at meddele Stylepit, at man ikke kunne gennemføre transaktionen,« siger Stein Lande.

Handlen blev offentliggjort i september, men allerede i december oplyste Stylepit, at det som led i forhandlingerne var blevet aftalt, at der skulle overtages 10 færre butikker end oprindeligt aftalt.

Købsprisen blev da reduceret med 62 millioner kroner fra de oprindeligt meddelte 208 millioner kroner. Men nu er handlen altså helt aflyst.

stylepit

Nu går Sttylepits bestyrelse i gang med at finde andre muligheder for at rette op på skuden. I en meddelelse til fondsbørsen udtaler Stylepits bestyrelsesformand, Nicolai Kærgaard, at Stylepit nu »vil igangsætte en undersøgelse af selskabets strategiske muligheder.«

Det har ikke været muligt at få fat på Stylepit-formand Nicolai Kærgaard i dag, fredag, men i september sagde han til Berlingske Business, at opkøbet var en klar understregning af, at der nu skulle fokuseres på bundlinjen og mindre på toplinjen.

Overtagelsen af Conseptor skulle have bidraget til Stylepits omsætning med 516 millioner norske kroner i 2014 og 549 millioner norske kroner i 2015, samt generere et EBITDA på 17,8 millioner norske kroner i 2014 og 39,4 millioner norske kroner i 2015.

»Det her er en klar streg under, at vi nu fokuserer på bundlinjen og mindre på toplinjen. Det er helt klart det, jeg signalerer her. Der er 100.000 procent fokus på bundlinjen med det her,« sagde Nicolai Kærgaard dengang.

Det seneste årsregnskab fra Stylepit viser et kæmpe underskud for 2013/2014. Selskabet tabte 130 millioner kroner ud af en omsætning på 470 millioner kroner.

Årsrapporten viser også, at selskabets egenkapital er skrumpet fra godt 155 millioner kroner i regnskabsåret 2012/2013 til godt 68 millioner kroner i regnskabsåret 2013/2014.

Berlingske Business har uden held forsøgt at få en kommetar fra Anders Holch Povlsen, som er storinvestor i Stylepit. I december solgte hans selskab 300.000 aktier og gik dermed fra et ejerskab fra 25,9 procent til 24,93.

pix-stylepit

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen