Berlingske Business

Stylepit i roligere farvand

02BUSN-E-Nielsen.jpg
"For mig er det helt afgørende, at Stylepit er kommet ind i roligt vande. Nu ved alle, at kapitalen er til stede," siger bestyrelsesformand N.E. Nielsen.

Modeselskabet Stylepit har gennemført en aktieforhøjelse, som sender det børsnoterede selskab ind i mere roligt farvand. Der ulmer dog stadig et købstilbud fra Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, ligesom det fortsat er uklart, hvor medstifter Nicolai Kærgaard står.

Uafhængigt af Anders Holch Povlsens købstilbud på modebutikken Stylepit har selskabet nu gennemført den planlagte kapitaludvidelse. Dermed kan Stylepits bestyrelse med advokat og bestyrelsesformand N.E. Nielsen i spidsen arbejde videre med det børsnoterede selskab i mere roligt farvand, og det var da også en glad formand, Berlingske Business i går talte med umiddelbart efter bestyrelsesmøde i Stylepit.

»Det går altid godt, når jeg er til stede,« sagde N.E. Nielsen efterfulgt af latter.

20BUSstylepit.jpg

N.E. Nielsen har selv tegnet 18.000 aktier, mens selskabet Las Atalayas med medstifter Christian Bjerre Kusk i ejerkredsen har tegnet 50 millioner aktier og dermed ejer lige over 165 millioner aktier svarende til 20,96 procent af aktiekapitalen. Ejendomsselskabet Trianglen 24 ApS, der ledes af bestyrelsesmedlem Stein Lande, har tegnet knap 18,6 millioner aktier, og det samme antal aktier har Oresund Capital II ApS, der ledes af Stylepits administrerende direktør Marc Jeilman, tegnet.

Tilbud på hele butikken

Bestseller-ejer Anders Hoch Povlsen, som ejer cirka 28 procent af Stylepit, har gennem sit investeringsselskab Aktieselskabet af 14.10.2012 fremlagt et tilbud på at købe hele butikken betinget af, at han opnår en ejer-andel på over 50 procent. Han har tilbudt at betale 20 øre pr. aktie, hvilket er en fordobling i forhold til den pris, der kunne tegnes aktier til i kapitaludvidelsen.

Aktieemissionen er fuldtegnet for i alt 48,4 millioner kroner, og spørgsmålet er nu, hvorvidt det bliver muligt for Anders Holch Povlsen at opnå en ejerandel på over 50 procent. Medstifter Nicolai Kærgaard har indgået en bindende aftale om at sælge sin andel af Stylepit til Anders Holch Povlsen og Bestseller, hvilket vil give Anders Holch Povlsen en ejerandel på lige over 48 procent. Der er dog det aber dabei, at Nicolai Kærgaard i forbindelse med kapitalforhøjelsen indgik en aftale med Stylepit om at »tegne udbudte aktier ved udnyttelse af tildelte tegningsretter« og i øvrigt har indgået aftale om at stille tegningsretter vederlagsfrit til rådighed for garantistillerne.

»Det finder en løsning. Jeg er helt overbevist om, at vi finder en fornuftig løsning,« siger N.E. Nielsen til de »trakasserier«, der stadig ulmer i og omkring selskabet.

Blåstemling af konceptet

Formanden er som udgangspunkt positiv over for Bestseller og Anders Holch Povlsens interesse for Stylepit.

»At Bestseller lægger et bud på selskabet betragter jeg som en blåstempling af, at forretningskonceptet er interessant. Vi kan også se, at interessen for selskabet er vokset, nu hvor kapitalen er på plads,« siger N.E. Nielsen.

Pix-Holch

Bestseller har endnu ikke fremlagt det tilbudsdokument, som skal udrede detaljerne i, hvad eventuelle sælgere får for deres aktier. Indtil det er fremme, vil N.E. Nielsen ikke forholde sig til noget konkret omkring Anders Holch Povlsens ejerskab.

»Indtil videre har vi kun hørt, at de vil bevare selskabet børsnoteret. Det er det, vi må lægge til grund,« siger N.E. Nielsen og fortsætter:

»Vi opererer som bestyrelse ud fra, at vi har ansvaret for virksomheden, så længe vi sidder i bestyrelsen. Vores pligt er at gøre det bedst muligt for flest,« siger han med henvisning til selskabets mindre aktionærer.

Pix-zalando

»For mig er det helt afgørende, at Stylepit er kommet ind i roligt vande. Nu ved alle, at kapitalen er til stede, og det har givet den almene interesse for virksomheden, som jeg mener, man kan kapitalisere på forretningsmæssigt, og som vi i bestyrelsen overvejer, hvordan vi kan udnytte bedst muligt,« siger formanden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen