Berlingske Business

Storcentre holder fast i forbrugerne

Storcentre holder fast i forbrugerne - 1
Hos Steen & Strøm, der blandt andet ejer centre som Field’s, City 2, Bruuns Galleri og Lyngby Storcenter, er marketingdirektør Claus Tüchsen tilfreds med det forgange år. Foto:

Danskerne er fortsat glade for at handle i shoppingcentre, men lægger færre penge under deres besøg.

Mens den samlede detailhandel endnu holder vejret og venter på de samlede salgstal for 2008, der offentliggøres i starten af februar, er Danmarks største storcenteroperatør Steen & Strøm klar med en opgørelse over det forgangne år.

Og tallene viser, at danskerne fortsat er begejstrede for shoppingcentrene, selvom den voldsomme vækst, der har præget centrene de sidste par år, er stoppet brat.

Antallet af kunder, der lagde et smut forbi et af de 17 centre, som Steen & Strøm ejer herhjemme, landede på 75,5 millioner, det samme som i 2007, hvor besøgstallet satte rekord. Og i fjerde kvartal hvor finanskrisen for alvor satte ind og gjorde livet surt for detailhandlen, endte kundetallet en enkelt procent højere end året før.

Kunderne lagde dog færre kroner under deres besøg i Steen & Strøms centre. Samlet set landede omsætningen på de samme 16,2 milliarder kroner som i 2007, der omsætningsmæssigt var rekordår, men fordelt på varegrupper, så det mere sort ud.

Tilfredse med nulresultat
Omsætningen i udvalgsvarer faldt to procent fra 2007, og på varegruppen tøj og sko lød faldet på tre procent i forhold til det forgange år, mens dagligvarehandlen trak tallene op med en omsætningsfremgang på fem procent.

Hos Steen & Strøm, der blandt andet ejer centre som Field’s, City 2, Bruuns Galleri og Lyngby Storcenter, er marketingdirektør Claus Tüchsen tilfreds med det forgange år.

”I betragtning af hvilket år det har været, og specielt i betragtning af det fald, der skete i andet halvår, så er vi tilfredse med at komme ud med et nulresultat,” siger han og fortsætter.

Trods pæne besøgstal blev storcenteroperatøren dog hårdt ramt af nedgang i det vigtige julesalg. Her faldt den samlede omsætning med seks procent fra 2007, men marketingdirektøren tror alligevel, at storcentrene har været mere forskånet fra krisen, end den øvrige detailbranche.

”Jeg tror, vi er bedre rustet end detailhandlen generelt. Vores forretningskoncept bygger jo meget på det fællesskab, der er ved at være i et center, frem for at være en butik i det åbne bymiljø, og vi har blandt andet et mere ensartet markedsføringstryk,” siger Claus Tüchsen.

Butikslukninger på vej
Steen & Strøm har dog skruet ned for forventningerne til det kommende år, og kan man nå en omsætning på niveau med 2008 eller lidt under, vil det være tilfredsstillende, siger marketingdirektøren, der heller ikke vil udelukke, at finanskrisen kan komme til at betyde lukninger i nogle af centrene.

”Vi kommer klart til at se nogle butikslukninger, men i forhold til sektoren generelt, vil vi ikke se så mange,” siger Claus Tüchsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen