Berlingske Business

Stjernedesigner forlader B&O

Branddesigner Johannes Torpe.
Foto:

Manden, der skulle modernisere Bang & Olufsen-butikkerne kloden rundt, forlader det danske design-ikon.

Bang & Olufsens kreative direktør, Johannes Torpe, forlader det danske designikon med øjeblikkelig virkning.

Den prisbelønnede danske produktdesigner har ikke længere titel som "Creative Director" i den danske elektronikkoncern, der er internationalt kendt for sit banebrydende design.

Nyheden fik de ansatte i Bang & Olufsen allerede i sidste uge ifølge Berlingskes oplysninger. I dag bekræfter Johannes Torpe oplysningen over for Berlingske.

En af Torpes vigtigste opgaver var at stå i spidsen for en gennemgribende modernisering af Bang & Olufsens butikker verden rundt.

B&O-butikkerne har i flere år været umoderne, udtalte topchef Tue Mantoni i 2011, da han kom til som ny topchef. For at få udbedret problemet i butiksnettet, bad han Johannes Torpe nytænke og forbedre hele butikskonceptet, hvilket skulle løfte kundeoplevelsen og salgstallene markant for den pressede danske elektronikkoncern.

Torpes konceptarbejde førte til åbningen af en topmoderne »flagskibsbutik« i den fashionable del af Strøget i København. Hans arbejde med butikskonceptet blev modtaget med stor begejstring.

Men butikskonceptet har ifølge Berlingskes oplysninger været så dyrt at indføre, at mange af Bang & Olufsens selvstændige franchisetagere har haft svært ved at finde penge til moderniseringen eller få lov til at låne dem i banken. Ifølge Berlingskes oplysninger koster en komplet butiksmodernisering over en mio. kroner.

For at finde et kompromis udviklede Torpes tegnestue i samarbejde med et kreativt hold hos Bang & Olufsen et koncept, hvor franchisetagere kunne nøjes med at investere i et enkelt eller to moduler, hvis de ikke havde råd til "den komplette butiksmodernisering".

Senest har topchef Tue Mantoni udtalt, at han gerne ville hjælpe forhandlerne med at få råd til investeringen.
»Vi kan i nogle tilfælde tilbyde en investering fra vores side, hvis det har fælles interesse,« sagde topchef Tue Mantoni tidligere på året.

Berlingske har ikke kunnet få oplyst, hvor mange Bang & Olufsen-butikker, der i dag er blevet moderniseret. Tværtimod kunne avisen forleden fortælle om en af dem, som knækkede nakken og blev smidt ud af en fashionabel adresse i London.

Der er ikke umiddelbart en afløser på plads for Johannes Torpe. Derimod er der udsigt til, at de tilbageværende medarbejdere skal lukke hullet efter ham. Ifølge Berlingskes oplysninger er det Henrik Lorensen (VP), og den nuværende kreative direktør hos subbrandet B&O Play Jakob Kahlen, der overtager en stor del af Torpes opgaver. På produkt- og marketingsiden er det Marie Schmidt og flere konceptmanagere, som overtager ansvaret.

Ifølge Johannes Torpe er parterne gået fra hinanden efter »gensidig overenskomst«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen