Berlingske Business

Stigende omkostninger trækker bundlinjen ned hos A&O

Byggevaregrossisten A & O Johansen havde fremgang på toplinjen i første kvartal, men stigende omkostninger gav dog tilbagegang længere nede i regnskabet. Selskabet har nu iværksat "handlinger til imødegåelse af øget omkostningsforbrug".

Omsætningen opgøres til 812,4 mio. kr. for de tre måneder frem til udgangen af marts mod 788,0 mio. kr. i samme periode af 2017, svarende til en vækst på 24,4 mio. kr. eller 3 pct.

Væksten kan primært henføres til det professionelle marked i Danmark og Sverige og er realiseret til trods for, at der på grund af påskens placering i første kvartal var tre arbejdsdage færre end i samme periode sidste år.

Derudover blev entreprenørsektoren ramt af den hårde vinter, anføres det.

ØGEDE DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

Stigende distributionsomkostninger betød, at bruttomarginen faldt med 0,4 procentpoint til 23,4 pct. Det skyldes dels, at transportpriserne steget, og dels at antallet af leveringer er steget mere end væksten i omsætningen.

- For at imødegå dette er AOs salgs- og leveringsbetingelser justeret, skriver selskabet.

Eksterne omkostninger er i perioden endvidere steget med 2 mio. kr., hvilket primært tilskrives distribution fra centrallageret til AOs butikker, og personaleomkostningerne er derudover steget med 8 pct., svarende til 7,4 mio. kr., i forhold til samme periode sidste år.

- Stigningen kan henføres til et ændret miks af medarbejdere som følge af digitaliseringen. De digitale løsninger forventes i løbet af 2018 at give effekt, således at væksten i personaleomkostninger bliver mindre end væksten i omsætningen, uddyber selskabet.

A & O Johansen fastholder forventningerne til hele året, og venter dermed fortsat et resultat før skat på 145-155 mio. kr.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen