Berlingske Business

Stenrig Rema-familie køber sit tredje privatfly

BNY
Odd Reitan, milliardær og stifter af Rema 1000. Foto:

Et kig ind i tilværelsen hos Norges næstrigeste familie. Læs om flyene, husene, lejlighederne og fritidsboligerne.

Her er en invitation til ekskursion til Reitan-familiens luksuriøse liv.

Familien er Norges næstrigeste med en formue på 38 milliarder danske kroner, som overvejende er bygget op, fordi de norske familier har lagt deres indkøb i familiens Rema-butikker.

Nu har Odd Reitan (66) og sønnerne Ole Robert (45) og Magnus (42) slået på stortromme og købt en splinternyt privatfly. Flyet er landet i Værnes, som er Trondheims lufthavn, og det er jævnligt i brug.

Flyet er af modellen Dassault Falcon 2000LXS, og den bogførte pris for dette fly er cirka 35 millioner dollars  - svarende til 230 millioner kroner.

16BUS20170811-182356-2-1456.jpg

I det norske Luftfarttilsynets register står Reitan-familiens flyselskab Rely AS som modtager af flyet. Det blev først indregistreret den 18. august, skriver Planetfinder.net.

Tidligere har Reitan-familien anskaffet sig et fly af samme type, omend en 2015-model. Derudover har den en 2001-model af Dassault Falcon, som presseansvarlig Berit Hvalryg fra Reitangruppen dog understreger nu er blevet solgt.

Hvalryg afkræfter, at Reitan betalte fuld pris for det nye fly, men vil ikke sige noget om prisen, fordi »detaljerne omkring handlen anses for fortrolige.«

Dassault Falcon 2000LXS har sædvanligvis otte store lædersæder fordelt på lounger for og agter i flyet, fremgår det af Jetsadvisor.com. Hvalryg siger dog, at det nye fly har ti sæder.

Det er ikke usædvanligt, at Norges mest velhavende mennesker ejer privatfly og lejer dem ud, når de ikke selv bruger dem. Men Reitan-familien har droppet den indtægtsmulighed. De ønsker, at flyet kun skal stå til rådighed for deres eget brug og til forretningsrejser i forbindelse med driften af selskabet.

Guldgruben tømmes

Flykøbet finder sted samtidig med, at Reitans guldgrube, Rema 1000, lider stærkt på dagligvaremarkedet: Selskabets markedsandel er for nedadgående.
Men selv om markedspositionen svækkes for Rema 1000, leverede Reitan-gruppens fem forretningsområder et rekordresultat på 5,8 milliarder danske kroner før skat.

Odd Reitan synes egentlig, det er for dyrt at flyve i privatfly.

»Det at flyve privat er egentlig alt for dyrt og lidt galskab, men jeg gør det alligevel. Jeg har jo råd til det,« sagde han i 2013 til Adresseavisen.

Ole

Reitan-familien ejer en stor hangar på Værnes, som blev bygget i 2012. Reitan-gruppens flyselskab, Rely AS, har almindeligvis en omsætning på mellem 16 og 24 millioner kroner årligt. Resultatet før skat har ligget på den pæne side af nul, viser regnskabstallene fra Brønnøysund.

Familiens formue er også øget år for år og blev for nylig anslået til 38 milliarder danske kroner i en oversigt over Norges rigeste. Det er kun skibsreder og investor John Fredriksen, som er rigere.

Men Reitan-familiens pengeforbrug på lufttransport er kun en brøkdel af det, familien bruger på tag over hovedet.

Luksusboliger

Odd Reitan og sønnerne ejer i dag syv luksusboliger i Norge og i udlandet - og de er flere hundrede millioner kroner værd. Bare i løbet af de seneste år har Ole Robert og Magnus brugt over 100 millioner kroner på at opgradere deres boligstandard.

Mens Odd Reitan fortsat bor alene i sin bolig i Trondheim og styrer selskabet fra hovedkvarteret Lade Gård i Trondheim, har sønnerne lagt Trondheim bag sig for længe siden og er søgt ned mod den norske hovedstad.

I december 2009 blev Oslos dengang dyreste bolig solgt til Ole Robert Reitan. En enorm patriciervilla på over tusind kvadratmeter beliggende på den fashionable Eilert Sundsgate på Frogner.

09BUSnETTO-150846.jpg

Renovering til 100 millioner

I årene som fulgte skulle villaen, som ifølge ejendomsmægleren har 14 rum, otte badeværelser og i øvrigt blev bygget i 1800-tallet, blive en kostbar fornøjelse af de sjældne:

I det, som meget vel kan være Norges dyreste private renovering brugte Reitan i alt mere end 100 millioner kroner på at shine villaen op.

En del af regningen skyldtes, at de hidtil fem lejligheder skulle slås sammen til én bolig, men også en række tekniske forbedringer bidrog til regningen - blandt andet et lydanlæg, som skal have kostet i nærheden af en million kroner.

Bare elektrikerens regning løb op i 16 milllioner kroner, hvilket Ole Robert Reitan dog mente var i overkanten. Det udviklede sig til en retssag, som han endte med at vinde.

BM

I 2013 slog hans bror sig ned i nabolaget efter at have lagt 40 millioner kroner for en luksusbolig på over 843 kvadratmeter i Fredrik Stangs Gate. Boligen havde været brugt af Tannlegeforeningen, så igen var der brug for en omfattende renovering, som Finansavisen anslog til omkring 64 millioner kroner.

Magnus Reitan har også en 326 kvadratmeter stor luksuslejlighed på Norefjell, som er købt for 7,4 millioner kroner i 2007. Og storebror Ole Robert ejer på sin side en skærgårdshytte på Kragerø, som blev købt for 11,6 millioner kroner i 2008. Desuden har han en lejlighed på 120 kvadratmeter i Trondheim.

Reitan-familien nøjes imidlertid ikke med at købe ejendomme hjemme i Norge:

Luksus og strid i Spanien

I 2004 købte Odd Reitan et feriepalads på 1.500 kvadratmeter i Sierre Blanca i spanske Marbella - et køb, som skulle bringe de spanske myndigheder på nakken af ham.

Alarmen gik nemlig hos skattemyndighederne, fordi Reitan opgav en købspris på 3,5 millioner euro (26 mill. kroner) for luksusejendommen. Ifølge myndighederne var den reelle pris 9 millioner, og de påstod derfor, at Reitan holdt 5,5 millioner euro skjult for myndighederne.

»Det var en fejlagtig anklage,« fastslår Hvalryg. »Det har kun været en skatteteknisk sag om, hvorvidt formueskatten, som er betalt i Norge, skulle være betalt i Spanien for årene 2005-07 i stedet for.«

21BUSPix-Laks-184945.jpg

Odd Reitan har også en lejlighed på Jonvannsveien i Trondheim samt "Anshusflåtten" i Sognedal, familiens gamle slægtsgård, som han overtog i 2008 og siden har genopbygget for millioner.

Hvalryg siger, at ingen i familien ønsker at lade sig interviewe i forbindelse med denne sag, men hun har fået mulighed for at korrigere fejl om fly og ejendomme.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen