Berlingske Business

Starbucks åbner i Italien... og får straks klager

STARBUCKS-ITALY/
Starbucks åbner første butik i Italien. Foto:

Starbucks har åbnet sin første butik i Italien. Selvom afdelingen er storslået, så har det italienske forbrugerråd allerede klaget over kaffekædens priser.

Italien er hjemland for pizzaen, lasagnen og espressoen. Særligt sidstnævnte har nu fået en global konkurrent på egen hjemmebane, da verdens største kaffekæde har åbnet sin første butik i Milano.

Starbucks træder direkte ind på italienernes territorium, hvor kutymen normalt er, at man drikker sin espresso stående ved skranken.

Men Starbucks tilbyder både siddepladser og et bredt udvalg af forskellige typer kaffe og det til nogle højere priser, end italienerne normalt betaler. Det har allerede nu fået konsekvenser, skriver Reuters.

Det italienske forbrugerråd, Codacons, har rettet en klage til det nationale konkurrencetilsyn, hvor de beskylder Starbucks for at tage for høje priser.

Hos den storslåede Starbucks-forretning midt i Milano skal kunderne betale næsten 14 kroner for en Espresso - omkring dobbelt så meget som den normale markedspris, skriver Reuters.

Ligeledes skal kunderne lægge 33,50 kroner, hvis de bevæger sig ud i en cappuccino. Den gennemsnitlige pris i Milano er lidt under 10 kroner for en cappuccino.

»Vi har bedt konkurrencetilsynet bekræfte rigtigheden i Starbucks kommercielle praksis i deres butik i Milano,« står der ifølge Reuters i en udtalelse fra gruppen.

Starbucks' globale præsident for detailhandel, John Culver, forklarer, at risteriets priser afspejler »den eksklusive oplevelse«.

En talskvinde fra de italienske myndigheder fortæller, at de vil vurdere klagen, når de modtager den.

Se billederne af den nyåbnede Starbucks i Milano.

Artiklen fortsætter under billedet
STARBUCKS-ITALY/CUSTOMERS
Indgangen foran Starbucks' nye butik i Milano. Foto : STEFANO RELLANDINI/Reuters/Ritzau Scanpix

Artiklen fortsætter under billedet
STARBUCKS-ITALY/
Butikken indefra. Kunderne kommer tæt på risteriet og bryggeriet. Foto : STEFANO RELLANDINI/Reuters/Ritzau Scanpix

Artiklen fortsætter under billedet
STARBUCKS-ITALY/
Problemet for flere italienere er, at de mener kaffen hos Starbucks er for dyr. Foto : STEFANO RELLANDINI/Reuters/Ritzau Scanpix

Artiklen fortsætter under billedet
STARBUCKS-ITALY/
Butikken i Milano er Starbucks' første i Italien. Foto : STEFANO RELLANDINI

Artiklen fortsætter under billedet
STARBUCKS-ITALY/
Nu er det op til det italienske konkurrencetilsyn at vurdere, hvordan de behandler plagen. Foto : STEFANO RELLANDINI/Reuters/Ritzau Scanpix

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen