Berlingske Business

Star Wars: Milliarderne vender tilbage

GERMANY STAR WARS
Tre medlemmer af en tysk Star Wars-fanklub Foto:

Med premieren på den nye Star Wars-film og to til i støbeskeen har Disney udsigt til en milliardsucces af de helt store. Og der drypper i den grad også gyldne dråber på legetøjs-, merchandise- og spilproducenter.

Bamsestøvler med Darth Vader i similisten, prinsesse Leia og R2D2 som juletræsornament og en børneseng formet som galaksens måske sejeste rumskib »Millennium Falcon«.

Der er nok at vælge i mellem for købelystne Star Wars-fans i alle aldre, og de mange merchandise-produkter får i denne uge nyt liv på grund af premieren på nyeste skud i Star Wars-sagaen med titlen »The Force Awakens« .

Disney er dermed allerede godt på vej til at gøre sin milliardinvestering i George Lucas-konceptet, Star Wars, til en af koncernens mest lukrative milliardforretninger.

Og ikke kun i Disney-hovedkvarteret mærker man, hvad Star Wars-brandet kan. Presseansvarlig hos Lego, Roar Rude Trangbæk, fortæller, at glæden ved den nye film er stor hos Lego. Den har ikke været uden betydning:

»Det er en næsten ikonisk Lego-linje og et af vores fem bedst sælgende temaer,« siger han.

Pix_star wars lego

Om den nye film bliver en lige så rungende succes, som de seks tidligere film, må tiden vise. Men hvis det amerikanske billetforsalg er en indikator, kommer det til at slå alle rekorder.

Da billetterne blev frigivet i forsalg en mandag i oktober gik flere billetsystemer fuldstændig i sort. En biografkæde fra Texas måtte undskylde for »den største simultane billetefterspørgsel vores industri nogensinde har set«. Og biografkæden Odeon, hvis system også crashede, tweetede en alternativ undskyldning: »Kalder kommando-centralen: Odeon-galaksen oplever voldsom trafik, men vender nu tilbage til normale force niveauer«

At det nu er Disney-maskinen, der står bag Star Wars-figurerne, skyldes underholdningskoncernens investering i 2012. Den gang lagde Disney 4 mia. dollar på bordet for George Lucas' filmselskab Lucasfilm og købte derigennem også også rettighederne til Star Wars.

Dollartegnene var heller ikke til at skjule i Mickey Mouse-koncernens øjne, da Disney annoncerede planerne om at producere en række nye Star Wars film. Og med god grund. Beregninger viser, at den nye film alene kan indtjene mere end 9 mia. dollar eller godt 61 mia. kroner til biografer, TV-selskaber, detailhandel, legetøjsmagere og ikke mindst Disneys fordel.

US-ENTERTAINMENT-FILM-STAR WARS

Det placerer Star Wars i kategori med legetøjssuccessen »Toy Story 3«, som er en af Disneys mest sælgende franchises nogensinde. Billetsalget alene forventes at give indtægter på 2,4 mia. dollar eller 16,3 mia. kroner ifølge Nomura Securities. Det vil vippe selv Titanic af pinden, som lige nu indtager andenpladsen på listen over film med flest solgte biografbilletter.

Men det er ikke kun Disney, der kan se frem til stjernehøje indtægter. Takket være den styrke, som filmgiganter ruller filmkoncepter ud på i disse dage, forventer virksomheder som Hasbro og Electronic Arts, EA, også at få en bid af kagen, når Star Wars-fans griber efter legetøj og spil på hylderne.

Hasbro har sikret sig licenser og rettigheder for merchandise for Star Wars film frem til 2020, så legetøjsgiganten kan få glæde af alle tre nye film. Allerede ved seneste regnskab fra oktober 2015 kunne Hasbro fremvise en stigning på 24 pct. i salget af legetøj i »drenge-kategorien«, og giganten skriver, at den eksplosive vækst i kategorien skyldes Star Wars.

Disney

Disney har orkestreret en marketingskampagne, som skal booste salget af Star Wars-relaterede produkter hele vejen rundt. Den 4. september 2015 blev nyt legetøj, actionfigurer og andet merchandise afsløret for forbrugerne ved en storladen begivenhed kaldet »Force Friday«. Godt 22,2 mio. mennesker har set traileren til EA's længe ventede Star Wars Battlefront, som udkom i november. EA forventer at sælge 10 mio. spil, hvilket ifølge analytikere er lavt sat.

Og i Billund smitter succesen altså af. Da Lego besluttede at forlænge licensaftalen om Lego Star Wars med Lucasfilm i 2012, havde klodskoncernen måske ikke regnet med, at der ville blive pustet så meget mere liv i den populære Lego-linje, men kort tid senere kunne Disney annoncere overtagelsen af Lucasfilm og nyheden om tre nye Star Wars film. »Kraften bliver hos Lego,« lød det fra Billund.

»Vi er super begejstrede for de nye film, der giver os mulighed for at skabe produkter og figurer baseret på filmen og det ufatteligt rige univers, som Star Wars er,« siger presseansvarlig Roar Rude Trangbæk.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen