Berlingske Business

Sommerens fodboldfest vil sparke gang i salget hos Adidas

ADIDAS-FASHION/
ARKIVFOTO Foto:

Mens Danmark ikke skal til Frankrig og vise de rød-hvide farver til sommer, er der andre, der ser frem til EM i fodbold. Blandt andet tyske Adidas, der spår en vækst i salget og indtjeningen på 12 pct. i år.

Og på bundlinjen vil overskuddet løfte sig med mindst 10 pct., lyder det fra sportskoncernen i forbindelse med offentliggørelsen af det endelige regnskab for 2015.

Det er fodboldfans, der vil få det til at klinge i kassen hos tyskerne. Blandt de deltagende lande spiller eksempelvis Tyskland, Sverige, Ungarn, Spanien, Belgien og Ukraine i Adidas, fremgår det af koncernens hjemmeside.

- Udsigterne for branchen ser sunde ud, og Adidas er velpositioneret til at få en stor fordel, siger Piral Dadhania, analytiker hos RBC Europe, ifølge Bloomberg News.

Det er dermed en koncern, der nyder godt af blandt andet et stigende privatforbrug, som den nye administrerende direktør - danske Kasper Rørsted - overtager til oktober. Adidas' regnskab, som blev offentliggjort torsdag, viser, at koncernens omsætning steg med 15 pct. til 4,2 mia. euro i fjerde kvartal af 2015 fra 3,6 mia. euro i 2014.

rørsted


Ser man bort fra valutakurspåvirkning, voksede Adidas' indtægter med 16 pct. i kvartalet med fortsatte tocifrede stigninger på de fleste markeder - herunder Kina. Det var dog især i Vesteuropa og Nordamerika, at salget havde fart på med vækst på henholdsvis 31 pct. og 12 pct.

Samlet foreslår koncernen nu et udbytte op 1,60 euro per aktie, hvilket matcher analytikernes forventning ifølge Bloomberg.
Adidas kom allerede i sidste måned med foreløbige tal, som viste, at det justerede nettoresultat i 2015 endte på 720 mio. euro mod 642 mio. euro i 2014.

Alt er dog ikke lutter lagkage, for Adidas falder bagud i forhold til Nike på det amerikanske marked, Og én af Kasper Rørsteds opgaver bliver at få amerikanerne til at gå efter tøj og sko med striber i stedet for Nikes "swoosh".

Adidas


- Det store håb er, at han kommer til at lukke markedsføringkløften med Nike, siger Zuzanna Pusz, analytiker hos Berenberg, til Bloomberg.

Aktien falder torsdag morgen med 1,5 pct. til 97,66 euro på den tyske børs i Frankfurt.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen