Berlingske Business

Søstrene Grene vil åbne 100 nye butikker

pix-søstrene
Ifølge Bruno Christensen, ekspert i Detailhandel, er en af grundene til Søstrene Grenes vækst, at virksomheden skaber nogle behov hos forbrugerne, som de ikke vidste, de havde.

Den familieejede virksomhed Søstrene Grene vil inden for de næste to år satse på flere butikker i udlandet. Og så forventer de det bedste regnskab i 40 år på mandag. Ekspert mener ikke succesen er så overraskende.

Vaser, vaskeklude, blyanter og bolsjer. Det er et bredt sortiment, som Søstrene Grene tilbyder i kædens snart 60 butikker rundt omkring i Danmark og udlandet. Et sortiment, der har ført virksomheden til succes blandt forbrugerne.

På mandag forventer Søstrene Grene at komme med det bedste regnskab til dato med en omsætningsstigning på 30-40 pct. Virksomheden har en ny ambition om at åbne 100 nye butikker på to år - primært i udlandet. 15 af butikkerne vil åbne i 2013.

Og det er ikke kun Søstrene Grene, som har formået at bevæge sig uden om den finanskrisen, der har ramt hårdt andre steder i detailbranchen. Også Tiger leverer gode resultater i salget af deres 10 kroners sortiment og udvider løbende deres antal af butikker.

Ifølge ekspert i detailhandel Bruno Christensen har både Søstrene Grene og Tiger ramt ned i et område, der nemt lokker kunder til og trækker godt med penge op af deres lommer - uanset krisetider.

»For begge kæder er det et spørgsmål om, at de har ramt en trend i tiden. De appellerer begge to til det behov mennesker har for at gå på opdagelse i skattekisten. Man ved ikke rigtig, hvad man kommer op med. De sælger jo ikke noget, som vi umiddelbart har behov for, men det er ikke det samme som, at vi ikke har lyst til at købe det,« siger han og forklarer, at succesen også bunder i de lave omkostninger, som den slags detailkæder har. Det giver mulighed for lave priser.

Søstrene med udenlandske briller

»All over the world«. Sådan står der skrevet på det brunlige logo imellem søstrene, Anna og Clara, der i 1979 startede virksomheden op. De to søstre kigger mod hinanden, men de næste to år kan de godt begynde at vende ansigterne mod udlandet. Med Søstrene Grenes nye butiksekspansion kommer sætningen til at give endnu mere mening.

Administrerende direktør i Søstrene Grene, Mikkel Greve, forklarer, at det især er i udlandet, at mulighederne for vækst er størst lige nu. Derfor vil de primært åbne nye butikker der. 

»Det er en nødvendighed for at overleve som virksomhed, at man udvikler sig. Mange af de nye butikker har solgt over forventning - også på de nye markeder væk fra Danmark. Og så er det med at smede, mens jernet er varmt,« siger Mikkel Greve, medejer og administrerende direktør i Søstrene Grene,

Søstrene Grene har butikker i både Norge, Sverige, Holland og Island og regner med at brede sig mere ud.

Franchise fremmer vækst

Inden for detailhandel i vesten har man de seneste år set flere og flere virksomheder benytte sig af franchisebutikker. Og den bølge er Søstrene Grene også røget med på.

»Hvis man har en person, der ejer butikken og selv driver den, så giver det et andet engagement, end hvis man har en ansat til at passe butikkerne. Og det har vi haft rigtig god erfaring,« siger Mikkel Greve.

Derfor vil fremtidens 100 nye butikker også være franchise. Det er ifølge Bruno Christensen et godt træk, fordi man er væk fra den daglige drift, men stadig beholder rettighederne. Succesen med franchisebutikkerne bliver kun styrket, når Søstrene Grene kan fremlægge et regnskab, der forventes at blive ekstra positivt.

»Når man har de tal på bordet, så kan man gå ud og skabe interesse. Og det er det, som de kan gøre med et godt regnskab. Så er der mennesker, der vil være interesseret i at få del i den succes, og så har du skabt et grundlag for en franchisekæde,« siger han og uddyber, at det vil forblive populært i fremtiden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen