Berlingske Business
12:08Lundbeck og Genmab i yderpositioner i fladt dansk marked

Smykkekometen brændte ud

BM
Endless Jewelry har siden sin fødsel i 2013 været et kulørt bekendtskab - skabt og sat i verden af den i smykkeverden allestedsnærværende Jesper »Kasi« Nielsen, der efter det dramatiske exit fra Pandora nu ville vise omverden, at succesen med Pandora ikke var en éngangsforteelse Foto:

Det skulle være verdens største, men nu er det gået konkurs. Historien om Endless Jewelry blev kort, vild og dramatisk.

Hvis Endless Jewelry var en cocktail, ville det være en af de der lange kulørte med paraply og farvede sugerør, og den ville smage godt, og man ville måske slet ikke tænke over, at det var alkohol, man drak, før man vågnede med gedigne tømmermænd dagen derpå.

Endless Jewelry har siden sin fødsel i 2013 været et kulørt bekendtskab - skabt og sat i verden af den i smykkeverden allestedsnærværende Jesper »Kasi« Nielsen, der efter det dramatiske exit fra Pandora nu ville vise omverdenen, at succesen med Pandora ikke var en éngangsforteelse - at han reelt kunne forvandle billige øreringe, halskæder og fingerringe til en, ja, guldrandet forretning.

BM

Og det så lidt ud til, at han ville få ret. Omsætningen voksede, man udvidede og ekspanderede; nye forretninger skød op som paddehatte i en fugtig skovbund, og da Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen i 2014 kom med ombord som storinvestor, lignede det en kærkommen blåstempling af Jesper »Kasi« Nielsens forretning. Den underskønne sangerinde Jennifer Lopéz blev signet som frontfigur for smykkeserierne, mens flere investorer kom til bordet i selskabet - heriblandt Brøndby-mæcen Jan Bech Andersen, og potentialet syntes...endless.

Og nu er det gået konkurs. Fredag eftermiddag påbegyndte Endless International en insolvens-behandling, fremgår det af det tyske erhvervsregister, hvor selskabet var oplistet, og dermed sluttede turen lige så brat, som den begyndte. Ejerkredsen bag selskabet ville ikke poste flere penge i foretagendet, og dermed stod det klart, at det løb var kørt.

»Det er selvfølgelig ærgerligt for selskabets aktionærer, herunder mig selv, der har tabt en hel del penge på dette, men også vore partnere og især vore medarbejdere - i det hele taget alle, der har kæmpet en brav kamp igennem flere år og brugt betydelige ressourcer på at skabe en økonomisk bæredygtig forretning. Indtil det sidste har der været gjort behjertede forsøg på at finde en holdbar løsning for fremtiden, men det har ikke vist sig muligt,« skriver Lars Seier Christensen på Facebook.

Rygterne har svirret længe. Tilbage i efteråret 2015 blev de første revner i krukken slået, da det kom frem, at Endless' voldsomme ekspansion kunne hænge sammen med, at aftagerne - butikkerne - havde købt ind på en række temmelig fordelagtige vilkår, der tillod dem at levere varerne tilbage, hvis ikke de blev solgt. Uden at betale kommission, vel at mærke. Jesper »Kasi« Nielsen blev først fyret som direktør for firmaet, og siden - i starten af januar - skubbet helt ud af bestyrelsen i selskabet.

Tømmermændene syntes at have indfundet sig, og der var ikke længere tillid til Brøndby-drengen hos den øvrige bestyrelse. Det blev starten på et temmelig dramatisk 2016, hvor hele direktionen i maj blev udskiftet, mens virksomhedens »Global Supply Chain Director«, Ulrik Rasch, blev skubbet helt frem som ny CEO med den vanskelige opgave at rette den synkende skude op. Han gjorde det klart fra begyndelsen, at det var nødvendigt med mere kapital fra ejerkredsen, såfremt virksomheden skulle have en fremtid.

»Og vi må konstatere, at der ikke var opbakning til det. Men jeg fralægger mig ikke ansvaret - jeg var øverste direktør, og selv om der er rigtigt mange ting, jeg er stolt af, vi nåede på så kort tid, så er det mit ansvar i sidste ende,« siger Ulrik Rasch i dag.

Endless

Endless' konkurs kaster også lys på Jesper »Kasi« Nielsen på ny. Han er allerede i fuld gang med sit næste smykkeeventyr - denne gang under navnet Amazing Jewelry. På sin Facebook-profil begræder han dog også udviklingen i sit tidligere selskab og skriver samtidig, at han rent faktisk har forsøgt at erhverve det tilbage de senere uger.

»Har gjort alt, hvad vi kunne for at købe forretningen tilbage de sidste tre uger, men ikke engang det kunne ejerkredsen finde ud af at blive enige om,« skriver han og langer samtidig ud efter ledelsen i Endless.

»Man skal aldrig undervurdere, at en ledelse skal have et minimum af viden omkring den forretning, de driver, og det må man sige, Endless ikke har besiddet, siden mit hold tabte magten i Endless.«

Festen er forbi.

endless

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen