Berlingske Business

Smartguy på opkøb i Sverige

Smartguy
Direktør Nicolai Kærgaard og SmartGuy fortsætter vokseværket. Foto:

Danske Smartguy fortsætter sine ekspansionsplaner med et bud på svenske Brandos, der er blandt de største i Norden inden for salg af sko på nettet.

Med en kraftig oprustning i bestyrelsen og frisk kapital fra Bestseller gør Smartguy Group nu alvor af sine ekspansionsplaner i udlandet. 

Øjnene er i første omgang faldet på Sverige, hvor Smartguy har budt på Brandos, der er blandt Nordens største, når det kommer til salg af sko på nettet.

Det er netudgaven af den store svenske erhvervsavis Dagens Industri, der har opsnappet buddet, som Smartguy har bekræftet søndag aften. 
 
»SmartGuy Group A/S kan bekræfte, at der er afgivet et indikativt og betinget bud på aktier i Brandos AB den 18. november 2013, og at SmartGuy Group A/S er i dialog med ledelsen i Brandos AB herom,« skriver selskabet i en børsmeddelelse.

pix-smartguy

 
Ifølge Dagens Industri har Brandos været på jagt efter ny kapital for at kunne tage kampen op mod nethandelsbutikken Zalando, men nu ser det altså i stedet ud til, at Smartguy kan løbe med det hele.

Der oplyses ingen mulige beløb for vokseværket, men Brandos har ifølge Dagens Industri en årlig omsætning på omkring 340 millioner svenske kroner - det svarer til ca. 285 millioner kroner - og havde været på udkig efter ca. 25 millioner svenske kroner i frisk kapital som betaling for en mindre ejerpost i selskabet.

Til sammenligning forventer Smartguy - før opkøb - en omsætning på 520-545 millioner kroner i regnskabsåret 2013/14, der løber til og med juni.

pix-Niels Mikkelsen
 

Smartguy har for nylig indgået en aftale med Bestseller, der vil skyde 42,5 millioner kroner ind i selskabet til gengæld for en ejerpost på ca. 26 procent. Samtidig er bestyrelsen netop blevet forstærket med den tidligere IC Companys-direktør Niels Mikkelsen og den tidligere Just Eat-direktør Klaus Nyengaard.

Og med det tempo, som Smartguy har på i øjeblikket, går der næppe længe, før der er flere nyheder fra det driftige selskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen