Berlingske Business

Skarpere Matas vil erobre flere kunder

pix-Matas
Administrerende direktør, Terje List, præsenterer et Matas i fin form ved selskabets fremlæggelse af halvårsregnskab. Foto:

Et skarpere og mere relevant fokus på kunderne skal ifølge Matas' administrerende direktør være med til at øge væksten. Terje List præsenterede med kvartalsregnskabet i dag et Matas i fin form.

Matas er på jagt efter flere kunder. Der er nemlig ifølge administrerende direktør Terje List masser af plads til forbedringer i Matas' kommunikation med forbrugerne, og det er et af fokusområderne i det nyligt børsnoterede selskab.

»Vi tror meget på, at hvis vi evner at kommunikere mere relevant til den enkelte forbruger, tror vi, der ligger et rigtig pænt vækstpotentiale der. Det er der, vi tror, vi har mulighed for at skabe den største vækst inden for den kommende periode,« siger Terje List.

Direktøren kunne i dag fremlægge sit andet kvartalsregnskab, efter Matas i sommer blev introduceret på børsen, og det er et Matas i fin form, Terje List står i spidsen for.

Matas havde fremgang på både top- og bundlinje i andet kvartal af det skæve regnskabsår 2013/2014 med en omsætning på 779,1 millioner kroner, mens driftsresultatet (EBIT) landede på 96,7 millioner kroner. Dermed voksede omsætningen i Matas første halvår 2013/2014 med 4,4 procent.

Med en mere specifik orientering mod kunderne, arbejder Matas samtidig med at forbedre kundernes muligheder for at handle på digitale platforme.

»Vi arbejder med at skabe en forbindelse mellem vores fysiske butikker, vores webshop og vores loyalitetsprogram. Det giver os mulighed for at tilgå vores forbrugere i nogle helt andre købssituationer og nogle helt andre situationer, end vi har haft mulighed for tidligere, hvor vi kun har haft de fysiske butikker,« siger Terje List og tilføjer, at det helt lavpraktisk betyder, at kunder med babyer får informationer om baby-produkter.

På trods af et fint første halve år efter børsnoteringen er der ifølge Terje List grund til at se på børsnoteringen af Matas med ydmyghed.

»Vi er i en industri, hvor vi er afhængige af, at der er nogle forbrugere, der fortsætter med at kunne lide os - helst mere,« siger han og fortsætter:

»Jeg er glad for, at vi har kunne leve op til de signaler, vi har sendt til markedet. Når man går ud og gør sig til på Børsen, er det en vigtig forudsætning, at man rent faktisk ikke kun begunstiger de aktionærer, der var der, men også tager sig godt af dem, der skal være der i fremtiden.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen