Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Skagen – en juvel i Udkantsdanmark

18BUSSKAGEN-183220.jpg
Eftermiddagsfest på Skagen Fiskerestaurant. Der bliver danset og sunget, når bandet spiller gamle klassikere. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Kultur, vækst og erhvervsliv går op i en dynamisk enhed på Danmarks yderste spids, hvor Skagensmalere og gule huse befrugter krydstogtsturisme, og jumfruhummer, fiskefoder og maritim industri sætter fut i værfter og Danmarks største fiskeri­havn.

Mandag begynder Hellerup-ugen i Skagen, hvor tusinder af sommergæster valfarter til Danmarks nordligste spids for at mødes under Skagens lys på havnen, ved havet, på cafeer og restauranter og give den gas med dyr champagne på diskotek Hyttefadet, når mørket falder på.

Gamle adelige familier og smarte typer fra København indlogerer sig på velhavermagneten Ruths Hotel i Gl. Skagen og spiser på gourmetrestauranten, hvis de går efter smagsoplevelser og fred – eller i brasseriet og gårdhaven, hvis de vil ses og mingle med kendisser.

Brøndums Hotel i »Ny Skagen« over for Skagens Museum med de berømte malerier af Ancher og Krøyer tiltrækker et mere intellektuelt Politiken-segment, der går efter autencitet og finder det romantisk med gammeldags fællesbad på gangen. Foran begge hoteller trænges dyre biler om aftenen, og begge steder ses ældre herrer med tynde bare ben i slidte badekåber cykle efter rundstykker om morgenen.

19BUSroskildefestival2014-1.jpg

Skagen tiltrækker hvert år 1,5 mio. turister, og alene i juli fik man 50.000 gæster om dagen, men byen har også et særdeles aktivt erhvervsliv. Med Danmarks største fiskerihavn, et af landets tre største og særdeles profitable værfter og Danmarks – indtil for ganske nylig i hvert fald – største fiskekutter er Skagen med sine bare 8.500 fastboende en dynamisk erhvervsby, hvor det er lykkedes at stoppe afvandringen og skabe job til indbyggerne.

Havnen bliver udvidet

At Skagen så samtidig har et af Danmarks mest besøgte kunstmuseer, Skagens Museum, som nyligt udvidede for 73 mio. kr., byder på nogle af landets bedste restauranter, som for nylig var et mulehår fra en Michelin-stjerne, og har landets mest kendte slagter, gør det næsten ufatteligt, at vi befinder os i Udkantsdanmark, 523 kilometer (over Fyn) fra København. Og nu er Skagen tilmed begyndt at eksportere de kendte brands til hovedstaden med Skagen Fiske­restaurants etablering i stormagasinet Illum i København!

Havnen, som mange kun kender fra promenaden foran Skagen Fiskerestaurant, hvor horder af lystbåde vipper i solen, er faktisk Danmarks største fiskerihavn med så god økonomi, at man nu tager fat på den tredje udvidelse i nyere tid til en melodi af 350 mio. kr. oven i den halve milliard, som allerede er investeret de seneste år.

Mens andre danske havne omdannes til boligområder, går Skagen den modsatte vej. Store udvidelser tiltrækker fiskeri og maritim industri, og 25 pct. af al fisk og 75 pct. af al sild, der landes i Danmark, kommer forbi Skagen Havn, som også er Sveriges største fiskerihavn med 40 pct. af al landets svensk fisk, og Skagen tæller adskillige lokale multimillionærer.

Skagen Havn er Nordeuropas største landingshavn for stimefisk, og over 125.000 ton fiskemel og -olie bliver forarbejdet til eksport til mere end 60 lande på to af byens store virksomheder, FF Skagen, som er en af verdens førende producenter af fiskemel og fiskeolie, samt Skagen Group, som er Danmarks største forarbejder af laks og stimefisk. Og så skal vi ikke glemme jomfruhummerne, hvor fangsten i første halvår af 2016 har været dobbelt så stor som året før svarende til en værdi på 38 mio. kr.

»Vi kan godt lide at slå vores egne rekorder,« siger havnedirektør Willy B. Hansen, som fortæller, at havnens virksomheder tilsammen omsætter for omkring fire milliarder kr.

19BUS20160718-154212-4-2000.jpg

I Skagen elsker de rekorder. Krydstogts­turismen sætter rekord næste år med 28 skibe med i alt 38.651 passagerer, som hver især i gennemsnit lægger omkring 500 kr. i de relativt få timer, de opholder sig byen, og det løber op i mange millioner, når det ganges op med antallet af passagerer. »Det er lykkedes at få dem til at spise på byens cafeer og restauranter, selv om måltider som regel er inkluderet i prisen på deres krydstogts­billet,« siger cruise manager Anne Sofie Rønne Jensen fra Cruise Skagen tilfreds.

Artiklen fortsætter under billedet
cc
Havnen, som mange kun kender fra promenaden foran Skagen Fiskerestaurant, hvor horder af lystbåde vipper i solen, er faktisk Danmarks største fiskerihavn med så god økonomi, at man nu tager fat på den tredje udvidelse i nyere tid til en melodi af 350 mio. kr. oven i den halve milliard, som allerede er investeret de seneste år. Foto : Ólafur Steinar Gestsson

I uge 29 anløber tre krydstogtsskibe med poetiske navne som Silver Whisper og Sea Voyager. Bag Cruise Skagen står alle med økonomiske interesser i krydstogtsturisme fra kommunen, over havnen og handelsstandsforeningen til museerne og de lokale taxivognmænd. Målet er 50 krydstogtskibe i 2020 og 50.000 passagerer, hvilket vil gøre Skagen Havn til Danmarks næststørste krydstogthavn efter København.

TV: Bag kulisserne: Derfor rapporterer Berlingske Business fra Skagen i denne uge

 

Kurven er knækket

Skagens store industrivirksomheder trives også. Karstensens Skibsværft har lige bygget Danmarks lige nu største fiskekutter ved navn Ruth til Ruths Rederi i Hirtshals. Det kunne byens regerende fiskematador, Henning Kjeldsen, ikke have siddende på sig. Hans kæmpekutter Gitte Henning var ellers Danmarks største, så han har for et halvt år siden bestilt en endnu større i Norge.

Byens – dvs. Frederikshavns Kommunes – socialdemokratiske borgmester, Birgit S. Hansen, er stolt over, at Skagen har knækket kurven og undgået at ende som tom turistkulisse med en svindende skare af fastboende. »Gennem flere år faldt befolkningstallet i Skagen, men nu er afvandringen stoppet, fordi mange hundrede østeuropæere, der arbejder i fiskeindustrien og i det maritime, har slået sig ned i byen med deres familier,« siger hun.

19BUS20160718-154100-2-1815.jpg

Birgit S. Hansens næste opgave for at sikre fortsat gode forhold for erhvervslivet er at overtale transportminister Hans Christian Schmidt (V) til at udvide landevejen fra Aalbæk til Skagen.

»Med 60.000 lastbiler om året og 1,5 mio. turister skal vi have bedre tilkørselsforhold,« siger borgmesteren, som lobbyer energisk og drak kaffe over emnet med benævnte minister i sidste uge.

»Andre borgmestre siger til mig: »I behøver ikke løfte en finger. Folk kommer jo af sig selv.« Men det er ikke rigtigt. Selv de, der elsker Skagen og Grenen og kommer igen og igen, skal nurses og plejes. Vi er nødt til at forny os, og vi definerede for nogle år siden nogle vækstspor for erhvervspolitikken, og det er for Skagen turisme, fødevarer og det maritime.«

chr

I uge 29 blander gæster fra København og Nordsjælland sig med jyske rigmænd og opkomlinge, der har tjent en håndfuld hurtige millioner på at sælge en virksomhed og lufter Maseratien på havnen i Skagen, hvor det er værd at lufte den for et taknemmeligt publikum frem for hjemme i lillebyen, hvor de anses for at være nogle pralrøve.

Huse til tocifrede millionbeløb

På havnen trænges sejlerfolket og alle de almindelige mennesker, der sætter pris på fiskefrikadeller og stjerneskud serveret ved plankeborde, og alle drejer ivrigt hovederne, når en af de dyre øser melder ankomsten på kajen med buldrende motorkraft.

Artiklen fortsætter under billedet
hh
Der er mange dyre billeder i gadebilledet, hvilket fascinerer de lokale og turisterne Foto : Ólafur Steinar Gestsson

Gågaden og Østerbys små stræder fyldes med japanske krydstogtsturister. Kæmpeskibe spyr dem ud på Skagens nye krydstogtkaj, og mens de misser mod solen, spørger de troskyldigt guiden, om kulisserne med de små gule huse er stillet op til ære for dem.

Svaret er selvfølgelig nej! Husene er ægte nok og hundedyre. Skagens to dyreste huse er lige nu til salg for 15 og 16 mio. kr., og yderligere en stribe er til salg for syv til ti mio. kr.

Det er prisen for en bid af den nordjyske juvel, som den nu afdøde milliardærmæcen Philip Sørensen, manden bag Falck- og Group 4-koncernerne, har været med til at pudse. Han forelskede sig for år tilbage lykkeligt i byen – især Gl. Skagen, som ligger få kilometer væk ved Skagerak. Han opkøbte både Strandhotellet, Ruths Hotel og Danish Yachts samt et uvist antal sommerhuse til familien og har med sit samarbejde med Skagens husarkitekt Alfred Hansen lagt kimen til byens unikke arkitektur.

Velkommen til Skagen uge 29!

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen