Berlingske Business

Silvan får rap over fingrene for vildledende markedsføring

silvan
Silvan byggemarked. Foto:

Forbrugerombudsmanden giver byggemarkedet Silvan en bøde på 100.000 kroner for at have vildledt forbrugerne om prisen på træbeskyttelse.

Det var så som så med det gode tilbud, da byggemarkedet Silvan forrige år havde udsalg på træbeskyttelse.

I en tilbudsavis fra august 2013 skrev Silvan, at forbrugerne kunne få to dåser træbeskyttelse til 1.299 kroner, og at normalprisen var 999,95 kroner pr. dåse.

ole

Problemet var bare, at Silvan ugen før havde solgt træbeskyttelsen til 649,95 kroner pr. dåse. Det er vildledende markedsføring, lyder det fra Forbrugerombudsmanden, som har sendt en bøde på 100.000 kroner til byggemarkedet.

Silvan_Business

»Når forbrugerne ser et tilbud, skal de kunne stole på de oplysninger, de får. Hvis et firma som Silvan oplyser forkerte, lave normalpriser, kan det vildlede forbrugerne til at tro, at de gør et bedre køb, end der reelt set er tale om, og det er ulovligt,« siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i en skriftlig kommentar.

Hun oplyser, at det er en skærpende omstændighed, at Silvan i 2011 havde en tilsvarende sag om vildledende markedsføring. Her betalte byggemarkedskæden en bøde på 200.000 kroner.

Hos Silvan beklager direktør Freddy Lauridsen sagen, som ifølge ham skyldes en menneskelig fejl, da man lavede tilbudsavisen.

Byggemarked

»Det er selvfølgelig en fejl, vi beklager, og som ikke må ske. Vi har processer og procedurer, som vi følger, for at en sådan fejl kan undgås. Men samtidig må jeg også sige, at vi markedsfører cirka 13.000 produkter i løbet af et helt år mange gange, og derfor kan der ske en menneskelig fejl, som det er sket her,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Spørgsmål: Men det er åbenbart en fejl, der er sket før?

»I 2011 var fejlen efter min mening en lidt anden karakter. Det var mere et spørgsmål om, hvad vi måtte kalde et tema i vores aviser. Vi havde dengang i en årrække brugt »Majkup« som et tema i vores aviser. Det måtte vi så ikke lige pludselig i 2011, og da vi så ændrede temaet til »Majfest«, så var det ifølge daværende forbrugerombudsmand et OK tema at bruge,« siger Silvan-direktøren.

»Så jeg synes, det er to lidt forskellige sager, som hos forbrugerombudsmanden ligger i samme kategori og derved kædes sammen, hvilket jeg ikke synes er helt rigtig,« siger Freddy Lauridsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen