Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Seier og Kasi-Jespers smykkefiasko er på vej i konkurs

BM
Ulrik Rasch, direktør i Endless Jewelry, meddelte for få måneder siden, at han fortsat troede, han kunne vende forretningen. Det ser han ud til at have fejlet med. Foto:

Endless Jewelry, som har rigmanden Lars Seier Christensen som storinvestor, er på vej i konkurs. Det ligner afslutningen på et par tumultariske år for virksomheden, som Jesper "Kasi" Nielsen startede for år tilbage.

Efter et års forgæves kamp på at redde forretningen, ser ejerkredsen bag Endless Jewelry ud til at have smidt håndklædet i ringen.

Tirsdag formiddag skriver Børsen, at en offentliggørelse fra det tyske selskabsregister viser, at Endless International fredag påbegyndte en insolvens-behandling, og en advokat skulle være udpeget til at håndtere den kommende konkurs som kurator. Og i en Facebook-opdatering bekræfter Lars Seier Christensen nu, at det er tilfældet.

»Endless Jewelry GmbH har indgivet Insolvenzantrag - hvad der svarer til en konkursbegæring - i Tyskland. Det er selvfølgelig ærgerligt for selskabets aktionærer, herunder mig selv, der har tabt en hel del penge på dette, men også vore partnere og især vore medarbejdere - i det hele taget alle, der har kæmpet en brav kamp igennem flere år og brugt betydelige ressourcer på at skabe en økonomisk bæredygtig forretning,« skriver Lars Seier på sin Facebook.

»Indtil det sidste har der været gjort behjertede forsøg på at finde en holdbar løsning for fremtiden, men det har ikke vist sig muligt. Nogle gange lykkes ting, og andre gange gør de desværre ikke. Og i Endless' tilfælde lykkedes det altså ikke,« tilføjer han.

Endless Jewelry blev stiftet af Jesper »Kasi« Nielsen tilbage i 2013 som selskabet, der skulle genrejse hans karriere efter det dramatiske exit fra Pandora. Med vanlig store armbevægelser bebudede Jesper »Kasi«, at »vi skal være i 10.000 butikker, kæder og salgssteder på verdensplan inden for 48 måneder«.

endless

I første omgang lignede det, at den danske iværksætter havde kurs mod målet. Omsætningen voksede i forretningen, man ekspanderede til nye lande, og butikker blev åbnet i et væk. Og i 2014 lykkedes det så Jesper »Kasi« at lokke Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen med om bord, da denne skød et større millionbeløb i forretningen.

Men i løbet af de kommende år blev de første revner slået i forretningen. I 2015 kom det frem, at den voldsomme ekspansion og stigning i omsætning først og fremmest skyldtes, at butikkerne havde fået en række lukrative aftaler, der tillod dem at returnere smykkerne, såfrem de ikke kunne få dem solgt. Vel og mærket uden at betale kommision.

Seier og Kasi-Jesper

Undervejs blev Jesper »Kasi« Nielsen først »fjernet« som adm. direktør, og i starten af 2016 oplyste Lars Seier Christensen og Jesper »Kasi« Nielsen i et fællesinterview i Børsen, at sidstnævnte ville træde helt ud af forretningen. Parterne præsenterede det som et venligt brud, men i løbet af de kommende måneder stod det klart, at utilfredsheden med Jesper »Kasi« havde været så massiv, at man ikke længere havde tiltro til ham.

I et interview med Berlingske Business i juni fastslog Lars Seier Christensen således, at han ikke længere ønskede at lave forretninger med Jesper »Kasi«.

Samtidig med det sendte stadig flere butikker stakkevis af urørte smykker tilbage til Endless, og i maj forlod topchef Paul Moonga, finansdirektør Hans Jørgen Krabbenhøft og marketingdirektør Mikkel Berg alle Endless, mens Ulrik Rasch blev forfremmet som ny direktør. I et interview med Berlingske Business i slutningen af august indrømmede Ulrik Rasch, at han var betænkelig ved udfordringen med at skulle vende en forretning, der lignede en synkende skude.

jesper kasi nielsen

»Så selvfølgelig havde jeg da betænkeligheder. Men jeg sagde ja, fordi jeg tror på, jeg kunne vende forretningen,« sagde Ulrik Rasch ved den lejlighed.

De første måneder havde han brugt på at trimme virksomheden til. Ledende medarbejdere blev afskediget – herunder de to topdirektører i firmaets amerikanske division, selskabet opsagde samarbejdet med en del forhandlere, og fysisk rykkede virksomheden fra gigantiske kontorlokaler i Brøndby til mere beskedne omgivelser i Ballerup. Ulrik Rasch fik samtidig investorkredsen, der foruden Lars Seier Christensen også tæller Brøndby-mæcen Jan Bech Andersen, til at skyde yderligere millioner i kassen i sommers.

Direkte adspurgt om Endless Jewelry var et luftkastel, lød svaret fra Ulrik Rasch i august:

»Vi er ikke et luftkastel, men tingene er gået rigtigt stærkt. Men der er også mange positive ting at bygge på. Vi har gode produkter, glade kunder og et internationalt netværk. Vi er i rigtigt mange lande, og vi er ikke mere end tre år gamle. Der er masser at bygge på.«

BM

Berlingske Business har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lars Seier Christensen og Ulrik Rasch.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen