Berlingske Business
14:02Unilever regnskab skuffer

Schweizisk ejer poster penge i Trendsales

27BUSTRENDSALES-FOTO-143020.jpg
Trendsales’ kontor på Christianshavn. Den danske netportal har fået tilført 23,5 millioner kroner fra sin schweiziske ejer, Tamedia. Foto: PR

Den populære danske netportal for handel med brugt modetøj og accessories, Trendsales, har fået tilført 23,5 millioner kroner fra ejeren, Tamedia.

Det så sort ud for netportalen Trendsales, da selskabet i efteråret fremlagde et katastroferegnskab af rang.

Egenkapitalen var væk, underskuddet var fordoblet, der var problemer med moms- og skattebetaling, og den tidligere CEO var blevet bortvist og politianmeldt for at fuske med licenser til at drive finansiel virksomhed.

Af årsregnskabet fremgik det, at selskabet ville lukke ved årsskiftet, hvis ikke der blev tilført kapital.

Men allerede dengang forsikrede Trendsales’ schweiziske ejer, Tamedia, at man stod 100 pct. bag Trendsales og nok skulle levere de fornødne midler til at holde selskabet i live. Og siden har Tamedia gentaget løfterne.

»I morges løb der 23,5 million kroner ind på vores konto,« siger Ole Højriis Kristensen, CEO hos Trendsales, da Berlingske møder ham lille-­juleaftensdag på Trendsales’ kontor på Christianshavn.

De schweiziske ejere tror helt og holdent på Trendsales og på, at den populære netportal nu har fået alle skeletterne ud af skabet og er klar til at se fremad.

»Vi er meget dedikerede til vores investering i Trendsales. Trendsales er en transaktionsbaseret markedsplatform, som er et ekstremt interessant område for Tamedia,« understreger Christoph Brand, der er digital chef i Tamedia og ny formand for Trendsales.

 

Ole Højriis Kristensen er glad for den tillid, Tamedia har vist Trendsales, og for, at der nu kommer forstærkninger i de øverste geledder i form af en ny bestyrelsesformand.

»Tamedia er en fantastisk sparringspartner til daglig, og jeg er glad for, at de kommer tættere på Trendsales med den nye bestyrelsesformand,« siger Ole Højriis Kristensen.

Nyt betalingssystem

Trendsales har været presset på indtjeningen, fordi brugere ikke betaler gennem selskabets systemer, men i stedet mødes og betaler gennem MobilePay. Hos Trendsales vil man med en ny app imødekomme, at brugerne i stigende grad benytter sig af mobilen, når der skal købes og sælges brugt tøj og accessories. Som køber lægger du simpelthen et bud på en vare. Hvis sælger accepterer buddet, overføres pengene automatisk, og handlen er afsluttet.

»Det bliver lettere og langt mere trygt end MobilePay,« bebuder Ole Højriis Kristensen.

ole

De omkring 950.000 Trendsales-brugere foretager nu omkring 50.000 handler gennem Trendsales’ systemer pr. måned. Et tal, som Trendsales håber, vil stige med den nye app.

I tillæg hertil vil Trendsales højne sit fokus på data, som er indsamlet de seneste 14 år. Brugerne skal præsenteres for varer, som deres søgninger og præferencer har vist, at de kunne have interesse i.

»Der er ingen grund til, at du bliver præsenteret for Disney-kjoler, hvis du er på Trend­sales for at købe Tiger of Sweden,« uddyber Ole Højriis Kristensen.

trendsales

De 23,5 millioner kroner, som Tamedia har tilført Trendsales, skal bringe selskabet et godt stykke ind i 2017, siger Ole Højriis Kristensen.

Svindelsagen

For ham og den nye formand er det vigtigt, at Trendsales i 2017 endegyldigt kan sige farvel til svindelsagen, som politiet stadig undersøger.

»Jeg har set mange svindelsager, men ikke en af det her omfang i forhold til virksomhedens størrelse. Derfor må jeg sige, at det er fantastisk at se, at medarbejderne ikke har mistet troen på projektet, at ingen har sagt op,« siger den nye formand, Christoph Brand.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen