Berlingske Business

»Scandinavia« er bedre end »Denmark«

copenhagen
»Scandinavia«, »Nordic« og »Copenhagen« er mindre farlige identiteter end »Denmark«. Det har bl.a. Royal Copenhagen altid nydt godt af, mens andre virksomheder har været nødt til at rebrande sin identitet. Foto:

Virksomheder risikerer at blive hvirvlet ind i politiske kriser og boykot, hvis de skilter for meget med deres danske rødder. »Scandinavia«, »Nordic« og »Copenhagen« er mindre farlige identiteter.

Uheldige danske virksomheder kan blive taget som gidsler i politiske konflikter, hvis de taler for højlydt om, at de er danske. Det er holdningen hos flere danske virksomheder, efter at nationen for få år siden blev upopulær i en stribe muslimske lande.

»I kølvandet på krisen havde vi i Danmark et stort nationalt branding-program fra 2007 til 2012. I den forbindelse så vi, at mange virksomheder ikke ville være med, bl.a. fordi de frygtede at blive forbundet for tæt med Danmark,« siger Mads Mordhorst, ph.d. og ekstern lektor ved Copenhagen Business School.

Virksomhedernes bekymring er reel, vurderer han. Risikoen for problemer stiger, jo mere en virksomhed markedsfører sine produkter som danske.

»Bruger man den nationale identitet i sin markedsføring, kan man blive ramt af nationers politiske kriser. Problemet er, at den slags kan opstå relativt pludseligt, og man har som virksomhed meget lille indflydelse på at kontrollere og minimere konflikten,« siger Mordhorst.

Både Arla og Georg Jensen er eksempler på danske virksomheder, der i dag læner sig mindre op ad deres danske identitet i markedsføringen af deres produkter end tidligere.

»Arla havde netop i Mellemøsten gjort meget ud af, at man var en dansk virksomhed. Men det fik den konsekvens, at Arla pludselig skulle stå til ansvar for hele Danmarks politiske ageren i Muhammed-sagen,« siger Mads Mordhorst.

fantasiland

Arla mistede omsætning for et stort millionbeløb og måtte kæmpe for sin overlevelse i regionen. Efterfølgende har Arla justeret sine signaler til de mellemøstlige forbrugere.

»Arla har i Mellemøsten i en længere periode ikke brandet sig som en dansk virksomhed, men mere som skandinavisk eller nordisk,« siger Mordhorst.

Arla bekræfter udlægningen.

»Ja, vi har ændret fortællingen om os i Mellemøsten. Det skete tilbage i 2006. Vi følte, at vi var nødt til at justere i forhold til at fortælle en bredere historie om, hvem Arla er,« siger Astrid Gade Nielsen, Vice President for Global Communication hos Arla.

»Jeg vil sige, at vi bevæger os ind i det at være en nordeuropæisk virksomhed. Vi er helt bevidste om, hvor vi bor, og hvor vi hører hjemme, men vores identitet bliver mere og mere nordeuropæisk,« siger Astrid Gade Nielsen.

Hun forklarer kursskiftet med, at rent faktuelt er det blevet mere nordeuropæisk end dansk efter flere fusioner.

majken

Danske Georg Jensen har i mange år været Kongelig Hofleverandør og har derfor tilladelse til at bruge kongekronen i markedsføringen af produkter.

Men da virksomheden for få år siden skulle finde på et navn til et nyt butikskoncept, blev det ikke kaldt »Danish« men »Scandinavian Luxury Lifestyle«.

Det kan være fornuftigt at overveje alternativer til »Danish« og »Denmark«, når man skal ud på massemarkederne i forskellige dele af verden, mener Mads Mordhorst.

»Hvis man i dag skal bygge et stort brand op, så bør man overveje, om man ikke skulle brande sig som nordisk eller skandinavisk i stedet for dansk. For nordisk og skandinavisk står stærkt ude i verden, og der er ikke negative konnotationer til det på samme måde, som der er med den danske stat,« lyder det fra forskeren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen