Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Sådan fik Apple endnu en amerikansk mærkedag til Danmark

Black Friday
Foto:

Siden IT-giganten Apple introducerede danskerne for Black Friday, har begivenheden for alvor bidt sig fast i butikkerne. Indkøbsdagen er kommet for at blive, vurderer ekspert.

»Apple Danmark har bedt os nævne, at der i dag - og kun i dag - er nogle rigtigt gode tilbud på diverse Apple-produkter«.

Som den første store virksomhed forsøger IT-giganten Apple at få danskerne til at tage en ny amerikansk tradition til sig, da Apple den 27. november 2009 indrykker de første reklamer for Black Friday i Danmark. I annoncerne forklarer Apple, at Black Friday er et fænomen, der foregår dagen efter Thanksgiving, og at de fleste amerikanere holder fri netop denne dag, og derfor er der en lang række firmaer, der sætter prisen et ekstra hak ned.

USA-HOLIDAYSHOPPING/

Men bare fordi vi bor i Danmark, skulle vi ikke gå glip af de gode tilbud, lød beskeden fra Apple, og den melding var danskerne hurtige til at tage til sig. Siden de første Black Friday-annoncer fra Apple så dagens lys, har det amerikanske fænomen i stort omfang vundet indpas i de danske butikker.

Således satte Black Friday sidste år dansk forbrugsrekord en dankortomsætning på 1.983 millioner kroner, og den rekord vil med al sandsynligvis blive afløst af en ny på fredag, når Black Friday for ottende gang løber af stablen i Danmark.

En elsket og hadet fredag

Selvom Black Friday er et relativt nyt fænomen, har begivenheden allerede skilt vandene. Nogle danskere kan næsten ikke vente på de store besparelser på tøj, computere eller hvidevarer, mens andre finder dagen ligegyldig og kommerciel. Faktum er dog, at Black Friday er blevet svær at komme uden om.

»Black Friday er et udtryk for danske forretnings- og købmænd, der ser et kommercielt potentiale i amerikanske kulturfænomener. Selvom Black Friday jo er bundet op på Thanksgiving og dermed nærmest fuldstændig løsrevet fra bredere dansk kultur, er det blevet en mærkedag, vi må forholde os til,« siger Anders Bo Rasmussen, forsker fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

USA-HOLIDAYSHOPPING/

Han henviser til, at kommercielle amerikanske mærkedage som Black Friday, Halloween og Valentinsdag mere er drevet af butikkerne, end de er drevet af forbrugerne. Eksempelvis blev der først for alvor sat skub i forbruget på Black Friday, da Elgiganten, Adobe og Komplett i 2012 og 2013 i stor stil annoncerede for dagen.

Derfra gik det hurtigt, og i 2014 fulgte andre butikker efter. Landets storcentre fik øjnene op for konceptet og hang Black Friday-skilte og sorte balloner op i gangene.

Black Friday er kommet for at blive

Som Berlingske Business beskrev mandag, skaber Black Friday to udfald for detailhandlen, og for de fleste butikker er dagen et selvmål.

På den ene side er der en stribe butikker, som glæder sig til den store handelsdag, fordi deres leverandører betaler noget af rabatten, hvilket medfører en pæn bundlinje. Men samtidig er der en masse butikker, der er mere nervøse for Black Friday, da de betaler selv for rabatten, og det kan ses på deres rødglødende bundlinje.

Black Friday i Herlev

»Det er en kritisk spiral, for butikkerne er endt i en spændetrøje, som de ikke kan komme ud af nu. Og udfordringen er, at det er i julehandlen, butikkerne skal tjene penge for at nå det rette resultat. Det er knald eller fald - lige nu holder man vejret derude,« sagde Kasper Holst, direktør og partner hos IMPACT, mandag til Berlingske Business.

Anders Bo Rasmussen forventer, at Black Friday er kommet for at blive i Danmark.

»Hvis en gruppe af danske forretningsfolk tjener penge på Black Friday, er der ingen grund til ikke at fejre begivenheden i fremtiden,« siger han.

IMPACT vurderer, at online-trafikken på Black Friday vil stige med 30 procent sammenlignet med 2015

postDK

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen