Berlingske Business

Så hårdt rammer krisen: 3.500 butikker er forsvundet

Skelhøjeborgere vil genåbne den lukkede købmandsforretning. V
Foto:

De senere års fald i privatforbruget har lukket 3.500 butikker og kostet tæt ved 29.000 job.

For første gang i syv år steg salget en lille smule i landets butikker sidste år. Fremgangen var dog kun på beskedne 1,1 procent, og dermed er både salget i landets butikker og det samlede private forbrug fortsat betydeligt lavere end tilbage i 2008, hvor forbruget toppede, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det samlede private forbrug er faktisk i dag hele 32 milliarder kroner lavere end for syv år siden, opgjort i faste priser. Det svarer til, at hver eneste dansker i dag bruger 5.700 kroner mindre om året end dengang. En typisk familie på fire personer har med andre ord sænket sit forbrug med 22.800 kroner svarende til 1.900 kroner om måneden.

»Den udvikling har været hård for landets butikker. Beskæftigelsen inden for både detail- og engroshandel er faldet med 29.000 personer til tæt ved 400.000,« siger Frederik I. Pedersen, der er chefkonsulent i AE-rådet.

Shopping

Cheføkonom Michael Stæhr fra Dansk Erhverv siger da også, at der gennem de senere år er lukket ganske mange butikker.

»Det er især små købmand og butikker i udkantsdanmark, der er blevet færre af, og som har haft svært ved at klare sig. Ikke kun fordi forbruget er faldet, men også fordi der har været en stigende konkurrence fra de store kæder. Så de senere år har været barske for dansk detailhandel,« siger Michael Stæhr.

Samlet er der forsvundet tæt ved 3.500 butikker herhjemme siden 2008, så der nu er tæt ved 20.500 tilbage. Det er især supermarkeder, specialbutikker med fødevarer, tankstationer og butikker, der sælger tekstiler, husholdningsudstyr og elektronik, der er blevet færre af. Men der er også 750 tøjbutikker, som er lukket, så der nu »kun« er 3.685 af denne type forretninger tilbage.

Dankort-forbruget i julen markant højere og med dagsrekord

Langsom fremgang

Michael Stæhr tilføjer, at der næppe er en snarlig vending til det bedre i sigte for den hårdt pressede detailhandel. Det sandsynligste er, at folk fortsætter med at holde på pengene, afvikle gammel gæld og spare op, fordi de er bekymrede for fremtiden.

Frederik I. Pedersen peger på, at beskæftigelsen er steget en del på det seneste, ligesom der også er kommet gang i boligmarkedet. Forbrugernes tillid til fremtiden er i fremgang, ligesom lønningerne gennem flere kvartaler i træk er steget hurtigere end priserne med stigende realløn til følge.

»De store prisfald på olie vil løfte reallønnen yderligere op. Samtidig bliver renten ved med at sætte bundrekorder. Det burde stimulere forbrugslysten. Så medmindre der sker ændringer på disse fronter, tror vi på gradvist bedre tider for det private forbrug,« siger Frederik I. Pedersen.

Om der for alvor kommer gang i forbruget igen, afhænger også af den generelle økonomiske udvikling hjemme og ude. Usikkerheden er fortsat stor, og de senere års krise har været så langvarig og dyb og har kostet tab af så mange arbejdspladser, at mange ganske givet frygter nye negative overraskelser. Der er også en del, som er insolvente med deres bolig, eller som fik lånt for meget i de gode år, og derfor nu har sat forbruget på vågeblus.

Men der er også psykologi forbundet med det private forbrug, hvor spareiver ét sted nemt smitter af på andre områder. Lige omvendt er det i de gode tider, hvor mange får lyst til at bygge om, købe ny bil eller ny sofa, hvis de ser naboen gøre det.

Forbrug

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen