Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

S-politiker: En fuldstændig absurd situation

15BUSSimon-Strange-160534.jpg
»Det er en fuld-stændig absurd situation. Når man gør det, man skal, og ikke har fået nogen som helst signaler om, at det er ulovligt, så er det altså meget mærkeligt, at man lige pludselig skal have en regning sendt i hovedet, fordi man har sørget for at rydde op og for, at ingen led tab,« siger Simon Strange, tidligere bestyrelsesmedlemi Wonderful Copenhagen. Foto: Asger Ladefoged

Medlem af Borgerrepræsentationen i København og tidligere bestyrelsesmedlem i Wonderful Copenhagen Simon Strange blev pakket ind i råd fra kommunernes topembedsmænd inden bestyrelsesmøder i WoCo. Alligevel risikerer han erstatningsansvar for 46 mio. kr.

Bestyrelsesmedlemmer lever livet farligt. Den 35-årige S-politiker i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Simon Strange var pakket ind i juridisk og anden rådgivning fra kommunens topembedsmænd før bestyrelsesmøderne i Wonderful Copenhagen.

Alligevel risikerer han nu sammen med sine tidligere ledelseskolleger i WoCo at blive afkrævet en erstatning på 46 mio. kr. oven på budgetskandalen i Melodi Grand Prixet i København i 2014.

»Det er en fuldstændig absurd situation. Når man gør det, man skal, og ikke har fået nogen som helst signaler om, at det er ulovligt, så er det altså meget mærkeligt, at man lige pludselig skal have en regning sendt i hovedet, fordi man har sørget for at rydde op og for, at ingen led tab,« siger Simon Strange.

15INDWonderful-Copenhagen-f.jpg

Den socialdemokratiske kulturpolitiker blev udpeget af Borgerrepræsentationen som Københavns Kommunes repræsentant i fonden Wonderful Copenhagens bestyrelse. Med kort varsel blev han indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 28. januar 2014.

Samme dag skulle han deltage i sin søns barnedåb med mere end 100 gæster i Helligåndskirken med efterfølgende bespisning samme aften. Simon Strange var på barselsorlov som førstegangsfar. Han nåede dog at kontakte den embedsmand, der havde sagen i Københavns Kommune for at høre, om kommunen havde særlige bemærkninger, hvilket ikke var tilfældet.

Wonderful Copenhagen får ansvaret for Eurovision-rod Eurovision

Nybagt far

Vejen fra rollen som nybagt far og lokal kulturpolitiker og til ansvarligt bestyrelsesmedlem med en millionsag på halsen kan være kort. Godt to måneder efter barnedåben var Simon Strange pludselig en del af ledelsen i en kriseramt virksomhed og prestigeprojektet Melodi Grand Prix, som blev langt dyrere end forventet.

»Det har været helt utænkeligt for Simon Strange, at kommunen skulle rådgive ham om at gøre noget ulovligt,« skriver hans advokat Morten Samuelsson i en redegørelse til Erhvervsstyrelsen. »Han er fuldstændig afhængig af forvaltningens rådgivning om juridiske aspekter. Forvaltningen skal gribe ind, hvis han eller andre politikere er i færd med at beslutte noget ulovligt.«

Redegørelse ang Eurovision 2014 i København

Simon Stranges første bestyrelsesmøde fandt på grund af dåben først sted i april 2014. Allerede her var det åbenlyst, at der var store økonomiske problemer forbundet med det planlagte Grand Prix, som WoCo skulle afholde en måned efter. Grand Prixet blev som bekendt reddet, men WoCo pådrog sig et kæmpe underskud.

Skal Simon Strange og de øvrige bestyrelsesmedlemmer nu bøde herfor på pengepungen? Det mener Strange og hans advokat Morten Samuelsson ikke, og Simon Strange ser skræmmende perspektiver i sagen: »Det er en stor og kompleks sag, som også handler om, hvordan vi indretter det offentlige Danmark. Kan stat og kommune overhovedet lave den form for selskaber, indsætte personer i ledelsen og styre på den måde?« spørger han.

Dårligt betalt

»Der er ikke mange politikere, som fremover ønsker at påtage sig en bestyrelsespost, hvor man får udbetalt 5-10.000 kr. om året, hvis de risikerer et sagsanlæg på 46 mio. kr. eller mere,« siger han. »Det er jo et arbejde, man tager på sig. Det er sjovt og interessant, men dårligt betalt. Det er bestemt ikke nogen æresplads med et fedt ben, man kan gnave, og der er intet egennyttigt i det.«

12BUSStaten-inddrager-Kamme.jpg

Simon Strange får indtil videre sine udgifter til advokat dækket af WoCos og Københavns Kommunes ledelsesansvarsforsikringer. »Der er meget teknik i forsikringerne og ingen garantier,« siger Simon Strange.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen