Berlingske Business
17:42

Professor: Lauritz.com undlod i børspapirer at oplyse om kattelem

Billede
Rovsingsgade 68 - Lauritz.com

Inden børsnoteringen af Lauritz.com fik aktionærerne ikke alle risici vedrørende ejendom at vide, lyder det fra professor.

Det må have undret en del investorer i Lauritz.com, at aftalen om et salg af lager­ejendommen på Rovsingsgade pludselig gik i vasken. For ifølge salgsmaterialet op til børsnoteringen i juni fremgik det, som om det kun var obligations­ejerne der med pant i bygningen havde mulighed for at sige nej til aftalen.

Det vurderer professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Han har gennemlæst børsprospektet og sammenholdt oplysningerne med de meddelelser, der er kommet fra Lauritz.com.

For Per Nikolaj Bukh er konklusionen klar.

»Når man kigger på formuleringerne i børsprospektet, får man indtryk af, at det kun er obligationsejerne, der kan annullere denne aftale. Men når det så viser sig, at ejendomsselskabet har kunnet gøre det, så står det klart, at dette ud fra en økonomisk synsvinkel burde have fremgået klart af prospektet. Det er en sær­deles væsentlig oplysning at have som aktionær,« siger Per Nikolaj Bukh med henvisning til, at ejendommen spiller en central rolle i Lauritz.coms økonomi og skulle have skaffet selskabet 51 millioner kroner i 2017.

Billede

Selv om det fremgår, at aftalen er betinget, kommer det altid i sammenhæng med obligationsejernes mulighed for at sige nej, påpeger Per Nikolaj Bukh.

I Lauritz.com afviser finansdirektør Claus Boysen, at det skulle være uklart, at køberen frit kunne rive aftalen i stykker. Han henviser til, at aftalen i prospektet bliver kaldt betinget. I prospektet kan man dog ikke læse andre betingelser, end at ­obligationsejerne kan blokere for salget.

»Der er efter vores opfattelse ikke grundlag for at slutte, at der kun skulle være én betingelse for handlen, og at den skulle være obliga­tionsejernes godkendelse,« skriver han i en skriftlig kommentar.

»Det svækker tilliden«

Uanfægtet om det fremgår af prospektet eller ej, at aftalen kan droppes, så står ledelsen med et tillidsproblem over for aktionærerne, mener Morten W. Langer, aktieekspert og redaktør på Økonomisk Ugebrev.

»Ledelsen har stillet aktionærerne i udsigt, at salget af ejendommen vil finde sted. Men der er ikke blevet eksekveret, og det svækker tilliden til ledelsen – især fordi der ikke kommer nogen god forklaring,« siger Morten W. Langer.

Johnny Madsen, der er investeringschef i Dansk Formue- og Investeringspleje, forklarer, at alle væsentlige risici skal belyses i et børs­prospekt.

»Her synes jeg, at man skal spørge dem, der har udarbejdet prospektet, om de mener, at alle essentielle oplysninger har været til stede i prospektet,« siger Johnny Madsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen