Berlingske Business
09:07Danske aktier åbner i minus

Pas på butikkernes undersøgelsesgebyr

Elgigante
Arkivfoto: Elgiganten, Nørrebro i København. Foto:

Du har to års reklamationsret på din vare, hvis den går i stykker, men forhandleren kan til gengæld forlange penge for at undersøge fejlen.

Uanset om du køber en ny cykel, computer, sofa eller telefon, så er alle produkterne dækket af købelovens reklamationsret.

Det betyder, at hvis din vare har fejl eller mangler inden for de første to år, så har du ret til en ombytning eller en reparation.

Men du kan også risikere at skulle betale penge for at aflevere dit køb tilbage, fordi mange butikker tager et "undersøgelsesgebyr" for at finde ud af, hvad der er galt med varen, og om defekten overhovedet er dækket af reklamationsretten.

Trygforsikring

Og det undrer man sig over hos Forbrugerrådet Tænk.

»Vores problem med gebyret er, at vi synes, at det udhuler reklamationsretten. For det betyder, at forbrugeren måske skal betale 500 eller 1000 kroner for at få butikken til at undersøge, hvorfor ens computer ikke virker«, forklarer seniorjurist Tina Dhanda Kalsi fra Forbrugerrådet Tænk.

»Det betyder, at man, allerede inden man køber en vare, skal beslutte sig for, om man overhovedet vil handle i en butik, der kræver undersøgelsesgebyr«, siger Tina Dhanda Kalsi til Ritzau Fokus.

Både en eventuel reparation og ombytning af en vare med fejl eller mangler skal i princippet være uden omkostninger og besvær for dig som kunde.

World

Men hvis forhandleren forinden har gjort opmærksom på undersøgelsesgebyret, så kan du ende med at skulle betale, hvis forhandlerens undersøgelse viser, at du selv er skyld i varens fejl, eller at defekten ikke hører under reklamationsretten.

»Det er jo et alvorligt dilemma for forbrugeren, for hvordan skal man inden undersøgelsen vide, hvad fejlen på produktet skyldes, og om man ender med at betale undersøgelsesgebyr eller ej«, lyder det fra Forbrugerrådet Tænks seniorjurist Tina Dhanda Kalsi.

Selv om undersøgelsesgebyret kan resultere i et svært dilemma for kunden, der skal beslutte sig for, om det kan betale sig at risikere at betale for en undersøgelse af varen, så er gebyret principielt ikke ulovligt, så længe købelovens regler er blevet efterlevet, siger Simon Nguyen, specialkonsulent og teamleder for Forbrugerklagenævnets sekretariat.

»Undersøgelsesgebyret skal være udtrykkeligt aftalt på forhånd, og det er den erhvervsdrivende, der skal bevise, at der foreligger en sådan aftale. Det er således ikke nok, at det står beskrevet på hjemmesiden eller i handelsbetingelserne«, lyder det fra Simon Nguyen.

penge

Desuden skal prisen også fremgå tydeligt, siger han.

»Det er ikke tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende eksempelvis skriver, at det koster fra 200 kroner og opefter. Det skal være et nøjagtigt beløb, som kunden er indforstået med på forhånd«, forklarer Simon Nguyen fra Forbrugerklagenævnet.

Seks råd om undersøgelsesgebyret:

1) Beslut dig for, om du vil handle hos en butik, der opkræver undersøgelsesgebyr, inden du køber den ønskede vare.

2) Du kan forsøge at forhandle undersøgelsesgebyret ned, hvis du på forhånd synes, at den oplyste pris er for høj.

3) Forhandlerne skal, inden handlen er foretaget, gøre dig tydeligt opmærksom på, om de benytter sig af undersøgelsesgebyr samt gebyrets størrelse.

4) Hvis forhandlerens undersøgelse viser, at fejlen på varen er dækket af reklamationsretten, så kan forhandleren ikke opkræve undersøgelsesgebyr.

5) Hvis du mener, at du uberettiget er blevet opkrævet et undersøgelsesgebyr, kan du klage hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

6) Forbrugerrådet Tænk har lavet en oversigt over forhandlere, der opkræver undersøgelsesgebyr. Oversigten kan findes på hjemmesiden taenk.dk.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerklagenævnet.

Høgsted

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen