Berlingske Business

Pandoras salg var vigende i første kvartal og resultatet ligger under forventningerne

Tirsdag
Smykkeproducenten Pandora har haft en svag start på året med et lille fald i omsætningen. Resultaterne ligger lavere end sidste år og under aktieanalytikernes forventninger. Ledelsen fastholder dog sine økonomiske forventninger til hele året. Foto:

Smykkeproducenten Pandora har haft en svag start på året med et lille fald i omsætningen. Resultaterne ligger lavere end sidste år og under aktieanalytikernes forventninger. Ledelsen fastholder dog sine økonomiske forventninger til hele året.

Pandora leverede i første kvartal af 2018 et sæt resultater, der var dårligere end markedets forventninger.

Omsætningen faldt med 1 pct. i forhold til perioden sidste år til 5115 mio. kr., hvor der blandt analytikere var ventet en omsætning på 5194 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates. I kvartalet i 2017 endte salget af smykker på 5159 mio. kr.

Driftsresultatet (EBITDA) var på 1667 mio. kr., svarende til en EBITDA-margin på 32,6 pct. Her var der ventet 1773 mio. kr. og 33,6 pct. ifølge Ritzau Estimates.

I januar, februar og marts 2017 nåede driftsresultatet op på 1879 mio. kr., svarende til en margin på 36,4 pct.

Bundlinjen i kvartalet i år endte på et overskud på 1159 mio. kr. efter skat, hvor analytikerne havde estimeret et overskud på 1232 mio. kr. I første kvartal 2017 lød nettooverskuddet på 1361 mio. kr.

Mens både det italienske og det tyske marked voksede med henholdsvis 14 og 13 pct. i danske kr. til 606 mio. kr. og 234 mio. kr., så ser det anderledes skidt ud for salget i USA. Her landede omsætningen på 1018 mio. kr. mod 1274 mio. kr. i kvartalet sidste år. Det er lig med et fald i omsætningen på 20 pct. mod et fald i perioden sidste år på 8 pct.

Kvartalet er påvirket af, at selskabets nye Shine-kollektion først kom i butikkerne i marts. Og topchef Anders Colding Friis er tilfreds med reaktionen på smykkekoncernens nye forårskollektion. Det siger han i en kommentar til regnskabet.


Pandora-chefen peger dog på, at smykkekoncernen havde forudset, at starten på 2018 ville blive afdæmpet.

- Som ventet har omsætningsvæksten i starten af året været moderat, og vi forventer en gradvis forbedring igennem året i takt med, at vi lancerer flere produkter, siger Anders Colding Friis.

KINA BREMSER OP

Salget i Kina fortsætter op - men ikke så hastigt som sidste år. På det kinesiske marked blev der omsat for 467 mio. kr. i kvartalet mod 427 mio. kr. i første kvartal 2017. Omsætningsvæksten var på 9 pct. mod 16 pct. i første kvartal 2017, viser regnskabet.

Ser man på de enkelte regioner, så gav regionen Americas, der domineres af det amerikanske marked, en omsætning på 1422 mio. kr. i de første tre måneder af 2018, mens salget i Europa, Mellemøsten og Afrika, EMEA, var på 2534 mio. kr. Asien-Stillehavs-divisionen omsatte for 1159 mio. kr.

Til sammenligning var der ventet salg for henholdsvis 1515, 2374 og 1345 mio. kr. i de tre divisioner, Americas, Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) samt Asien-Stillehavet ifølge Ritzau Estimates.

I kvartalet sidste år fordelte omsætningen sig med 1693 mio. kr. i Americas, 2198 mio. kr. i EMEA og 1268 mio. kr. i Asien-Stillehavet.

FORVENTNINGER FASTHOLDES

Pandora offentliggjorde forventninger og strategi frem til 2022 på en kapitalmarkedsdag i januar. Og det fremsatte fastholdes.

Smykkeselskabet venter fortsat en vækst i omsætningen i lokal valuta på 7-10 pct. og en EBITDA-margin på cirka 35 pct. Samtidig ventes investeringerne at være på cirka 5 pct. af omsætningen.

I 2017 landede omsætningen på 22.871 mio. kr., hvilket svarede til en vækst i lokal valuta på 15 pct.


EBITDA-margin nåede op på 39,1 pct. for smykkeselskabet.

Analytikerne ventede inden regnskabet en omsætning på 24.272 mio. kr. samt en EBITDA-margin på 35,1 pct. for hele 2018 ifølge estimater fra Ritzau Estimates.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen