Berlingske Business

Pandoras nye topchef lover stabilitet

Generalforsamling i Pandora, onsdag den 18. marts, Bestyrelsesformand Peder Tuborgh og koncernchef Anders Colding Friis
Generalforsamling i Pandora, onsdag den 18. marts, Bestyrelsesformand Peder Tuborgh og koncernchef Anders Colding Friis Foto:

Markante udskiftninger i Pandora-toppen kommer ikke til at skabe slingrekurs. Den strategiske retning ligger fuldstændig fast, lyder det fra Anders Colding Friis i sine første udtalelser som ny topchef.

Trods store udskiftninger i Pandoras direktion, bestyrelse og ejerkreds kan aktionærerne trygt stole på, at smykkekoncernen vil fortsætte i det strategiske spor, som har medført store overskud og stigende aktiekurser de seneste år.

Pandoras nye topchef Anders Colding Friis, der kommer fra et direktørjob i tobaksindustrien, har ikke nogen plan i lommen om at revolutionere smykkeselskabets måde at agere på. Derimod vil den nye topchef arbejde for, at Pandora fortsætter præcis den udvikling, som den afgående ledelse allerede har sat i system.

Pandora


”Nøgleordet er, at vi skal fortsætte den strategiske retning, som Pandora har taget. Vi skal fortsætte med at udvikle produktporteføljen, og vi skal forsætte med at udvikle markederne verden rundt,” siger Anders Colding Friis.

Den nyansatte topchefs udtalelser faldt onsdag på Pandoras generalforsamling, hvor han efter kun to uger i direktørkontoret blev præsenteret for en del af selskabets mange aktionærer. Anders Colding Friis lod forstå, at han er særdeles tilfreds med det, han foreløbig har set af Pandoras forretning.

Kasi

”Jeg er ret imponeret over, hvad jeg har set. Pandora er på ganske kort tid vokset til at være et af de mest kendte brands i verden og et af de største firmaer i industrien,” sagde han og gav herefter et enkelt fingerpeg om, at han vil anlægge en lyttende stil som leder.

”En af mine første prioriteter som ny CEO er at sikre, at jeg lytter til forbrugerne, konkurrenterne, kollegaerne og jer aktionærer,” sagde han fra scenekanten.

Som ny topchef udgør Anders Colding Friis sammen med ny finansdirektør Peter Vekslund den nye direktion i Pandora, som tager over efter forhenværende finansdirektør Henrik Holmark og den nu forhenværende topchef Allan Leighton.

Pandora-logo

Sidstnævnte fik under generalforsamlingen bunkevis af rosende kommentarer fra forskellige aktionærer, og nogle af de større danske aktionærer – såsom LD, PFA og ATP - udtrykte sig i yderst venlige vendinger om selskabets præstation i 2014 og den måde, som ledelsen under Leighton har fået Pandora på ret køl efter en voldsom nedtur i 2011, som har givet Pandora ridser i lakken og uafsluttede retssager på halsen.

”Resultaterne i 2014 tager vi som et klart tegn på, at Pandoras turn-around nu er fuldstændig gennemført, og vi vil i den forbindelse gerne takke ledelsen for et pragtfuldt stykke arbejde,” sagde Bente Anderskou, aktiechef i LD, der var særdeles tilfreds med aktiekursens himmelflugt hos Pandora og den udbyttebetaling, som selskabet har kunnet hæve betragteligt det seneste år.

Pandoras børsværdi har efter endnu et rekordregnskab i 2014 passeret 80 mia. kroner, hvilket er tre gange så høj en værdi, som da selskabet blev børsnoteret i 2010 – og gør Pandora-selskabet mere værdifuldt end Carlsberg i dag.

Selv om der overvejende var ros fra Pandoras aktionærer på generalforsamlingen var der også enkelte kritiske kommentarer, som Pandora-toppen måtte notere på blokken. Blandt andet kritiserede LD’s aktiechef, at Pandoras nye bestyrelsesformand Peder Tuborgh ikke levede op til egen målsætning om, at 35 procent af bestyrelsesmedlemmerne skulle være kvinder. Derimod gælder det blot 22 procent i dag, og Pandora-toppen har derfor valgt at udskyde målsætningen helt frem til 2017.

PandoraKina

En anden aktionær kritiserede, at afgående topchef Allan Leighton straks er røget ind i bestyrelsen som næstformand. Den slags kasketombytning i Pandora-toppen er ikke i overensstemmelse med god selskabsledelse, lød det fra aktionæren.

Men kritikken prellede af på selskabets ledelse, der tidligere har oplyst, at det giver mening at tilknytte Leighton til selskabet for at sikre den kontinuitet, som kan forsvinde ved for mange udskiftninger i toppen.

Pandora sagde på generalforsamlingen farvel til bestyrelsesmedlemmerne Torben Ballegaard Sørensen og Nikolaj Vejlsgaard, der begge blev indsat i 2008, da kapitalfonden Axcel købte virksomheden af stifter Per Enevoldsen. Kapitalfonden har i 2014 solgt sine sidste aktiepost i Pandora, og det var derfor forventeligt, at Axcels ledende partner Christian Frigast også ville trække sig fra Pandora-bestyrelsen. Men han  har valgt at fortsætte – også for at sikre kontinuitet i selskabet. Og således vil han sammen med de tidligere topchefer i Pandora Allan Leighton og norske Björn Gulden fra bestyrelsen sikre, at Pandoras nye direktør Anders Colding Friis har rutinerede kræfter at spare med, inden han så meget som overvejer at et opgør med smykkekoncernens indtil videre succesfulde strategiske kurs.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen