Berlingske Business

Pandora-topchef: Dyrere smykker driver væksten

anders colding
Generalforsamling i Pandora. Her Anders Colding Friis. Foto:

Anders Colding Friis, administrerende direktør i smykkeselskabet Pandora, er tilfreds med regnskabet for første kvartal, som er det første, han står som afsender på.

Anders Colding Friis blev direktør for Pandora i marts og afløste Allan Leighton.

Og med sig i smykkeskrinet havde den nye topchef en opjustering til årets forventninger. Hvor der tidligere var forventet en omsætning på mere end 14 mia. kr., lyder forventningen nu på mere end 15 mia. kr. for hele året. Det er blandt andet fortjeneste på valuta, der spiller ind.

Pandora

- Som ny direktør er jeg stolt af de tal, vi er kommet med, siger Anders Colding Friis på en telekonference tirsdag formiddag og uddyber baggrunden for opjusteringen:

- Væksten er også forbundet med en merpris for varerne. Og den var drevet af alle markeder og af alle varetyper. Samtidig har kunderne taget godt imod de nye kollektioner Valentine og Spring samt udvidelsen af Disney-kollektionen, siger han.

08BUSPandora-side8.jpg

Ifølge finansdirektør Peter Vekslund er den gennemsnitlige salgspris i kvartalet steget med 29 pct. især drevet frem af valutakurserne. Oveni vil kunderne have dyrere produkter, og overskuddet for Pandora-ejede butikker stiger også.

Samlet har Pandora åbnet 310 nye konceptbukker i forhold til for et år siden. Hvor Pandora tidligere forventede at åbne 300 konceptbutikker i år, er det tal nu opjusteret til 325.

- De bliver spredt ud over det netværk, vi allerede har. Butikkerne kommer til at ligge i de nuværende regioner, siger direktøren.

Også på det kinesiske marked er der gang i indtoget. I februar indgik Pandora en aftale med Oracle Investment i Hong Kong om fælles distribution af selskabets smykker i Kina fra 1. juli 2015 til 31. december 2018. Når aftalen udløber, vil Pandora overtage alle rettigheder til distribution af smykker i Kina. Den 1. juli 2015 vil Pandora som en del af aftalen med Oracle købe størstedelen af Oracles aktiver i Kina. Aftalen forudsætter opfyldelse af visse betingelser.

- Så der vil komme en del fokus på Kina til sommer, siger direktøren.

Af regnskabet fremgår det, at det "som følge af det sene tidspunkt for aftalens gennemførelse ikke er muligt at udarbejde regnskabstal for virksomhedssammenslutningen. Købsprisallokeringen for overtagelsen vil blive medtaget i delårsrapporten for andet kvartal 2015".

Det er ifølge Anders Colding Friis også for tidligt at sige, hvor meget internet-butikker i USA vil bidrage til selskabets vækst. Pandora udvidede i april deres nethandel til også at omfatte de 50 amerikanske stater.

/ritzau/FINANS

 

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen