Berlingske Business

Pandora styrtdykkede på fondsbørsen

billede
Meldinger om skuffende salgstal i USA får torsdag eftermiddag Pandora-aktien til at falde voldsomt. Foto:

Pandora-aktien faldt torsdag med 4,2 procent. Det skete efter skuffende salgstal i USA.

Nervøsitet om Pandoras salg i USA medførte torsdag eftermiddag et stort fald i smykkekoncernens aktie på den københavnske fondsbørs. Aktien lukkede 4,2 procent nede.

Ifølge Sydbank skyldes det blandt andet, at en af Pandoras største forhandlere i USA, Signet Jewelers, på en telekonference torsdag eftermiddag meldte om skuffende salgstal.

»Signet siger på telekonferencen, at salget af charms ikke har levet op til forventningerne i de otte ugers julesalg. Koncepterne med charms befinder sig i den nedre del af luksussegmentet - det man kalder affordable luxury -, og i det segment oplever man specielt i julesalget meget stor rabatgivning, og det vil sige, at konkurrencen i lige det her segment er blevet intensiveret rigtig meget under julesalget, og det er altså gået ud over salget,« siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

På telekonferencen blev der videre spurgt til, om det her er en afmatning i salget, som man skal vænne sig til, men her forklarede Signet ifølge Søren Løntoft Hansen, at selskabet mener, at der fortsat er mere at komme efter i segmentet, og de ser stadig lyst på fremtiden for charms-koncepterne.

Alligevel skyldes det store fald i Pandora-aktien ifølge analytikeren netop en nervøsitet for, at man vil se en afmatningen i salget. Det amerikanske marked er Pandoras største marked, og der er måske frygt for, at det også sætter sig i andre markeder. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet i Storbritannien.

»Signet melder samtidig om stærkt salg i Storbritannien. De sælger godt nok ikke Pandora i Storbritannien, men der ser de altså et stærkt salg af charms, så skal man drage nogle paralleller til en markedsmæssig udvikling, så kan man sige, at Storbritannien - som også er et meget etableret marked for Pandora - egentlig ser ud til at have klaret sig rigtig godt under julesalget,« siger Søren Løntoft Hansen.

Han påpeger i øvrigt, at mange positive scenarier er indregnet i Pandora-aktien, så når der kommer dårlige nyheder, så vil det sætte sig i aktien.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen