Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Pandora stormer frem: Er årets guldmager

Pandoras omsætning voksede 40 procent sidste år
Foto:

Smykkefirmaet Pandora fortsætter med imponerende vækstrater. Selskabet er årets guldmager i Berlingske Business Magasins Guld1000-opgørelse.

Pandoras omsætning er denne gang forøget med 40 procent til 16,7 milliarder kroner, ligesom driftsresultat og overskud efter skat lander i ny rekord.

Den enorme vækst afspejler sig også i antallet af ansatte, som nu har rundet de 10.000 og nærmer sig 14.000 ansatte, omregnet til fuldtidsansatte.

Pandoras vækst er fordelt ligeligt, både når det gælder geografi og produktområder, der alle har opnåede tocifrede vækstrater, ikke mindst som følge af 400 nye konceptbutikker på globalt plan.

Lidt længere nede på listen fortsætter DK Company med markante væksttal. Virksomhedens vækst sker gennem strategiske opkøb, men på trods af aggressive opkøb af tøjmærker i mellemklassemarkedet lykkedes det at holde fokus på indtjeningen.

DK Company kom op på 20 brands i 2015, fordelt på 40 lande. I 2016 har selskabet fortsat opkøbsstrategien. Ifølge koncernchef Jens Poulsen er der fortsat et uudnyttet potentiale i DK Company.

Til gengæld synes H&M at være gået i stå i Danmark, hvilket stemmer overens med den globale tendens for H&M.

27BBMAnders-Colding-Friis-2.jpg

Skattesag med smæk

Godaw, her styrer jeg. Det kunne Lars Larsen med rette sige. Han er den klart dominerende dansker inden for bolig, møbler, design og kunsthåndværk.

Ikke alene driver han den klart største virksomhed med Jysk og Jysk i Tyskland, som er organiseret i to selvstændige selskaber, men han kontrollerer også ID Design, der er den fjerdestørste i denne branche, og så har han i 2015 overtaget Actona Group – en dansk møbelproducent med priser i den overkommelige ende.

I forvejen sidder han tungt på det danske møbelmarked med sit ejerskab af Ilva og Idémøbler samt netbutikken Bolia.com. Samlet står Lars Larsen for over halvdelen af al omsætning i denne branche, der ellers også indeholder klenodier som Geor­g Jensen, Fritz Hansen og Louis Poulsen. Trods højprofilerede produkter er de i forhold til Lars Larsen miniputter på det danske marked.

Dan-Foam er et pænt stort selskab, der fremstiller Tempur-madrasser og skum, men ofte uden for offentlighedens søgelys. Til gengæld er selskabet i Skats søgelys.

I 2015 har Dan-Foam hensat over 813 millioner kroner til den verserende skattesag. Det udløser et underskud efter skat på 371 millioner kroner. Skattesagen vedrører royalty­betaling mellem det danske selskab og det amerikanske moderselskab. Skat mener, at Dan-Foam i perioden 2001-2008 har afregnet royalty til en for lav sats.

Skattesagen er endnu ikke afgjort.

split

Den glade leg

Det er muligt, at Lego efter første halvår 2016 fik hug for ikke at vokse så meget som i 2015. Men 2015 var også usædvanligt stærkt. Omsætningen steg 25 procent eller godt syv milliarder kroner mere end i 2014.

Kompan, der er specialiseret i legepladser og legeredskaber, har også taget et gevaldigt hop. Omsætningen er steget med en halv milliard. Det skyldes især, at forrige regnskab kun omfattede syv måneder.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen