Berlingske Business
08:15Dansk beskæftigelse er millimeter fra at sætte rekord

Pandora fik vendt den sure stemning - indtil videre

Pandoras topchef Anders Colding Friis.
Pandoras topchef Anders Colding Friis. Foto:

Den danske smykkevirksomhed kom gennem sin store kapitalmarkedsdag uden flere skrammer. Faktisk var investorerne mest lettede over, hvad de hørte, og aktiekursen steg markant.

Man kunne næsten høre et lettelsens suk på Pandoras kapitalmarkedsdag i København tirsdag. Tingene var alligevel ikke så slemme, som nogle investorer frygtede, og aktiemarkedet kvitterede med et plus. Men Pandora og topchef Anders Colding Friis må ikke skuffe én gang til, lød det blandt de investorer, som Berlingske talte med.

Den store kapitalmarkedsdag havde fået investorer fra hele verden til at strømme til Danmark, og begivenheden var ventet med særlig spænding, fordi måneders diskussion mellem Pandora og investorerne i sidste uge kulminerede med en meddelelse til fondsbørsen om, at den danske virksomhed ikke helt kunne nå målsætningerne for 2017. Det fik aktiemarkedet til sidste torsdag at reagere kraftigt med et kursfald på 10,7 pct.

12BUS20161007-193122-1-1604.jpg

Derfor gik investorerne også ind til Anders Colding Friis’ fremlæggelse af Pandoras nye strategiplan med begrænsede forventninger. Men hans gennemgang blev generelt modtaget positivt, og aktien steg tirsdag med 4,75 pct.

»De planer, der ligger nu, virker særdeles fornuftige. Det, som er udfordringen nu, er at bevise, at de kvartal for kvartal kan drive det her videre og levere på de målsætniger, som de har lagt frem. Det ser ud til, at de har sat nogle mål, som gør, at de ikke igen kommer under pres,« siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, til Berlingske.

Flere andre delte de synspunkter, men ønskede tirsdag ikke at udtale sig til citat.

Pandora kunne blandt andet uddybe den nye strategiplan, som  skal styrke selskabets position på kerneområdet for charms og armbånd. Planen skal skabe vækst i andre smykke­kategorier som ringe, øreringe og halskæder, og så skal den digitale markedsføring øges kraftigt.

»Vi ønskede at fortælle historien om, hvor Pandora skal hen over de næste fem år, og jeg synes, at vi havde en god dialog i dag,« sagde Anders Colding Friis efterfølgende.

Anders Colding Friis

Hård tone i efteråret

Kapitalmarkedsdagen fandt sted efter en periode, hvor analytikere og investorer har kritiseret virksomheden for at kommunikere for lidt og for uklart. På en telekonference efter et kvartalsregnskab i efteråret var tonen særligt hård mellem flere analytikere og topledelsen i Pandora.

Analytikernee ville have klar besked om, hvor stort salget af smykker er fra butikkerne til forbrugerne. Ikke kun hvor stort Pandoras salg er til butikkerne. Desuden var der pres på Pandora-ledelsen for at sætte tal på, hvor meget et fremrykket julesalg i USA går ud over det senere salg i USA.

Anders Colding Friis sagde, at Pandora også havde brugt dagen på at lytte til investorerne.

»Det her er en god anledning til at få kommunikeret en masse om virksomheden, men vi har ikke kun en interesse i at kommunikere så godt, vi kan, men også i at lytte til de input, som kommer fra investorerne,« sagde Anders Colding Friis.

Han forklarede, at der var kommet både gode og mindre gode ideer, uden at han dog ville fortælle konkret, hvad de drejede sig om.

564998500.jpg

»Vi har samlet op på nogle af de ting, som vi har fået fra investorerne, og det er noget, vi kommer til at kigge på. Noget vil vi gøre, og noget passer ikke ind i forretningen,« sagde Anders Colding Friis.

I alt samlede kapitalmarkedsdagen 85 investorer, analytikere og andre med interesse for smykkevirksomheden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen