Berlingske Business

Pandora fastholder uskyld trods milliardsmæk

08BUSPandora-side8.jpg
Pandora vil ikke bruge tid og penge på en risikabel retssag, og derfor meddelte ledelsen torsdag morgen, at man ville betale en ekstraregning på 995 millioner kroner til Skat og dermed lukke sagen. Her Pandoras butik på Strøget i København. Foto: Nils Meilvang Foto:

Skattesmækket på én milliard kroner falder på et forkert grundlag, oplyser Pandora. Alligevel var selskabets nye ledelse så usikker på sagen, at den valgte et forlig frem for en langstrakt retssag.

Efter et langstrakt forløb lukker Pandora en milliardtvist med de danske skattemyndigheder.

Et forlig med Skat betyder, at Pandora får en ekstra skatteregning på knap én milliard kroner, som konsekvens af at smykkegiganten har lavet forkerte skatteindbetalinger i perioden 2009-2014. Skattesagen er en af de største »transfer pricing-sager« i nyere dansk historie.

Bemærkelsesværdigt fastholder ledelsen i Pandora stadig, at den har fulgt myndighederne regler og procedurer.

»Det er vurderingssag, og vores vurdering er anderledes end Skats. Vi mener stadig, at vi har spillet efter bogen og fulgt de rigtige principper,« siger Pandoras kommunikationsdirektør, Kristian Lysgaard.

Alligevel vil Pandora ikke bruge tid og penge på en risikabel retssag, og derfor meddelte ledelsen torsdag morgen offentligheden, at man ville betale en ekstraregning på 995 millioner kroner til Skat og dermed lukke sagen.

Pandoraa

Skat i Thailand

Uenigheden mellem Pandora og Skat drejer sig om det, der i skattesprog hedder transfer pricing. Smykkevirksomhedens produktion af armbånd og smykker foregår på en fabrik i Thailand. På smykkernes vej fra at være ubearbejdede materialer i Thailand til at hænge om kundernes håndled, stiger smykkernes værdi markant. Pandora skal betale skat af værdiforøgelsen, og Skat mener, at en større del af værdiskabelsen har fundet sted i Danmark frem for i Thailand, som Pandora havde bogført.

»Vi er uenige med Skat om, hvilket land værdiforøgelsen er sket i. Der sker jo andet end blot produktion i Thailand, men Skat har set anderledes på det,« siger Kristian Lysgaard.

Diskussionen går blandt andet på, om den værdi, Pandora skaber gennem brandværdi, design, produktion og flere andre faktorer, skal tilskrives Thailand eller Danmark.

pandora

Afviser skatteunddragelse

Ved at tilskrive en større del af værdistigningen til fabrikken i Thailand har Pandora opnået store skattebesparelser. En aftale med de thailandske myndigheder betyder, at Pandora er fritaget for at betale selskabsskat i landet.

Skatteplanlægning er udbredt i multinationale virksomheder. Det fik i februar den nye EU-Kommission til at annoncere, at bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse bliver betragtet som en topprioritet.

Også herhjemme har skatteminister Benny Engelbrecht (S) i marts slået fast, at indsatsen over for skattespekulation, og netop transfer pricing, skal skærpes.

Pandoras ledelse afviser, at den bevidst har forsøgt at spekulere i skatteunddragelse ved at betale en større del af skatten i Thailand.

»Det her er ikke en unddragelse af skat. Hvis det var bevidst, havde Skat nok heller ikke været villige til at gå ind og lave en aftale med os. Så havde det været bøder og retssager. Det er i stedet et spørgsmål om forskellige vurderinger,« siger Kristian Lysgaard.

Pandora

Pandora kunne vinde retssag

Kampen mod de danske skattemyndigheder har stået på, siden Pandora blev børsnoteret i 2010, hvor selskabet viste flotte regnskaber med store overskud.

Men det er først i år, at offentligheden har fået kendskab til den betydelige skatteuenighed. Undervejs er der blevet holdt talrige møder mellem de danske skattemyndigheder og den gamle direktion i Pandora. For kun to måneder siden fik Pandora ny topchef, da Anders Colding Friis trådte til.

På trods af, at Pandora fortsat er uenig i Skats beregninger, har ledelsen valgt ikke at tage kampen mod Skat op i retssystemet.

»En retssag kunne have taget mange år. Derfor ville der være usikkerhed omkring for udfaldet. I den situation vi er i nu, vurderede vi, at det var klogere at indgå aftalen,« siger Kristian Lysgaard.

Kunne I have vundet retssagen?

»Ja, men der ville have været usikkerheder omkring udfaldet.«

Inden for det seneste år har Pandora nu været involveret i to alvorlige sager. I december 2014 blev selskabet dømt for at have tilbageholdt kursfølsomme oplysninger. Den sag bokser smykkeselskabet stadig med, da Pandora valgte at anke sagen til Østre Landsret.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen