Berlingske Business

Pandora-bosser charmerede investorer med vækstløfter

Pandoras koncernchef Anders Colding Friis.
Pandoras koncernchef Anders Colding Friis. Foto:

Efter kurslussingen tidligere i januar talte smykkeselskabet Pandora tirsdag lidt tillid tilbage i markedet.

København. Smykkeproducenten Pandora, der er bedst kendt for sine armbånd, lykkedes tirsdag med, at tale lidt tiltro til selskabets vækst tilbage i aktiemarkedet.

Det skete på en stort anlagt kapitalmarkedsdag, hvor selskabets ledelse løftede sløret for fremtidsplanerne.

Udmeldingen var tiltrængt efter Pandora tidligere i januar måtte præsentere sine aktionærer for en gedigen skuffelse.

Her præsenterede Pandora skuffende tal for salget i 2017 og droslede ned for sine tidligere vækstløfter. Den besked straffede aktiemarkedet med en kindhest på 10,7 procent. I kroner og øre var det et fald i Pandoras værdi på over ni milliarder kroner.

12BUS20161007-193122-1-1604.jpg

Tirsdag kunne Pandoras ledelse så fortælle, hvad fremtiden byder på for selskabet.

- Den plan, vi præsenterer i dag, har vi arbejdet på længe. Vi har valgt meget til, og der er meget, vi har valgt fra.

- Så der vil ikke komme ure i kollektionen de næste fem år, og der vil heller ikke være vielsesringe at finde, sagde administrerende direktør Anders Colding Friis ifølge Ritzau Finans.

På listen står langt flere butikker, der er ejet af Pandora selv, i stedet for at lade andre kæder, selskaber eller franchisetagere lange armbånd og charms over disken.

- Vi har historisk åbnet omkring 300 nye butikker om året. Fra nu af bliver det omkring 200 åbninger årligt.

- Vi vil have mere end 3500 konceptbutikker, der skal stå for 80 procent af omsætningen om fem år mod 60 procent i dag, sagde direktøren.

Samtidig skal der satses på nettet, der skal stå for 15 procent af omsætningen i 2022.

Anders Colding Friis

I USA, der har været trægt, skal der satses mere på nye kollektioner, der skal løfte ikke mindst salget i USA.

- Alene det, at man nu bliver lidt mere specifik med, hvad der skal ske, er positivt. Og det ses jo også i den reaktion, der er i aktiemarkedet, sagde Jyske Banks Pandora-analytiker, Frans Høyer.

Aktiemarkedet kvitterede for den øgede gennemsigtighed med en kursstigning på 4,7 procent til 603,6 kroner.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen