Berlingske Business

Optimisme i detailhandlen trods endnu et dårligt år

22BUSaarhus-aa.jpg
Krisen har gennem lang tid haft påvirket danskernes købelyst i negativ retning, men nu er optimismen så småt ved at indfinde sig. Billedet er fra Aarhus. Arkivfoto: Flemming Krogh

Det bliver bare ved med at gå ned ad bakke for omsætningen i detailhandlen, men gode dankorttal og spirende forbrugeroptimisme giver sektoren nyt håb.

Hverken salget af påskeæg, fejringen af Dronningens fødselsdag eller indkøb af nye havemøbler gjorde udslaget for detailhandlen i april i år. Pilen på Dansk Erhvervs’ detailhandelsbarometer, der måler omsætningen i branchen, peger stadig nedad og tvinger kurven mod en ny bundrekord.

»Danskerne har reageret utroligt kraftigt på krisen. Inden for detailhandlen skal man til Grækenland, Portugal eller Spanien for at finde noget, der bare minder om det rent adfærdsmæssigt,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv,

»Men når det er sagt, så har vi store forventninger til, at vi snart får en stærkere indenlandsk efterspørgsel.«

Begyndende optimisme

Markedsdirektøren finder ikke sine forventninger i spåkugler eller tarokkort. Han finder det i stedet i den række tal, der på det seneste har trukket lidt i mundvigene på de ellers hårdt prøvede købmænd landet over. De seneste tal fra Danmark Statistik viser et ganske stort hop i forbrugertilliden i april, og for nyligt kunne dankortudbyderen Nets fortælle, at omsætningen genereret med det lille plastickort er steget ganske kraftigt i andet halvår.

Læg dertil, at der så småt er gang i bolighandlerne igen, og så har man årsagen til de små forventningsfulde glædespip, der lyder fra landets forretningsdrivende. 44 procent af Dansk Erhvervs adspurgte detailhandelsmedlemmer forventer da også, at deres omsætning vil stige, men 19 procent tror alligevel, at den vil falde.

»Vi forventer ikke en eksplosion i forbruget, og vores medlemmer udtrykker også kun en behersket optimisme, men vi deler deres optimisme fuldt ud. For vi ved, at hver eneste gang, der bliver handlet en bolig, giver det noget afledt efterspørgsel i detailhandlen – lige fra maling til møbler,« siger Henrik Hyltoft.

Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, vurderer, at der er grund til den beherskede optimisme. Men også kun den beherskede.

»I modsætning til, hvad vi har vænnet os til, har vi faktisk haft en reallønsfremgang og kombineret med de skattelettelser, der har været, er der mange gode argumenter for, at forbrugerne har mere tillid til økonomien. Men man skal huske på, at forbrugertilliden har været lav længe, og den går nu kun op til et niveau, der lige knap svarer til vækst i privatforbruget,« siger han og påpeger, at afmatning i detailforbruget måske ikke er så slemt, som barometeret giver udtryk for:

»Indekset er faldet meget under krisen, men også væsentligt mere end forbruget er. Man må sige, at det tegner sig et grimmere billede, end der trods alt er, fordi det for eksempel ikke medtager salg af biler og energi. Når det er sagt, kunne det være rigtig godt for dansk erhvervsliv generelt, hvis udviklingen vendte,« understreger Las Olsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen