Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Opkøb presser Lauritz.com i underskud

Pix-lauritz
Ægteparret bag Lauritz.com Bengt Sundström og Mette Rode Sundström har store drømme om børsnotering, men virkeligheden viser et selskab med høj gæld og underskud efter opkøb. Foto:

Auktionshuset Lauritz.com må inkassere et millionunderskud trods fremgang på omsætningen. Selskabet er presset af høj gæld i forbindelse med opkøb af svenske auktionshuse.

For få dage siden meddelte ledelsen i auktionshuset Lauritz.com, at en børsnotering og andre strategiske alternativer er på tegnebrættet, og mandag kom en mulig forklaring på de drastiske overvejelser.

Baseret på selskabets årsregnskab for 2015 lader det nemlig til, at der er brug for kapital i Lauritz.com. Auktionshuset er vokset markant de seneste år ved at opkøbe andre auktionshuse, blandt andet i Sverige, men opkøbene er hovedsageligt sket for lånte penge.

I 2014 hentede Lauritz.com 350 millioner kroner ved at udstede obligationer med henblik på opkøb. Blandt andet købte Lauritz.com det svenske auktionshus Helsingborgs Auktionsverks. De mange opkøb viser sig i regnskabet for 2015 med gældsforpligtelser på en halv milliard kroner og en egenkapitalandel - virksomhedens solvens - på kun 2,8 procent.

Prins Joachim og prinsesse Marie holder barnedåb i Møgeltønde

De stærkt forøgede finansieringsudgifter betyder, at Lauritz.com i 2015 måtte inkassere et underskud på 8,5 millioner kroner ud af en omsætning på en kvart milliard kroner mod et overskud i 2014 på 10,5 millioner kroner ud af en omsætning på 153,4 millioner kroner.

Driftsresultatet landede på 41,8 millioner kroner mod 23,2 millioner kroner året før.

Det er ægteparret Bengt Sundström og Mette Rode Sundström, der står bag Lauritz.com. Han er bestyrelsesformand, mens hun er administrerende direktør, og de to har drevet Lauritz.com frem til at være Nordens største auktionshus, hvor der blandt andet bliver handlet kunst, design og antikviteter.

Ifølge årsrapportens ledelsesberetning anses resultatet for 2015 som tilfredsstillende med henvisning til urealiseret kurstab i forbindelse med udstedelse af obligationer. Resultatet er, skriver ledelsen, desuden påvirket af integration af de opkøbte auktionshuse.

»Der har således været fokus på integrationsprocessen, herunder to nødvendige fysiske flytninger til større lokaler, en større ombygning for effektivisering af vareflow, sammenlægning af eksisterende og nye medarbejdergrupper for synergier mm. Desværre har disse processer været tungere end antaget (...),«  skriver ledelsen.

I dag består Lauritz.com af 26 auktionshuse fordelt med 13 i Danmark, otte i Sverige, tre i Tyskland og et i henholdsvis Norge og Belgien. I 2015 blev der samlet handlet varer for over 1 milliard kroner i auktionshusene.

Lauritz.com har med den hurtige vækst indimellem haft udfordringer med at holde styr på de varer, der er kommet ind i auktionshuset. Flere gange er Lauritz.com endt i unåde for at have for høje vurderinger på varer eller have solgt forfalskede og uægte varer. Senest blev auktionshuset stævnet af sengeproducenten Hästens for at have bestilt og købt varemærkeforfalskede luksussenge med henblik på at sælge dem på Lauritz.com.

 

09BUSPix-Bakspejl-Lauritz-l.jpg

 

Men Lauritz.com har altså indledt processen for at skaffe penge til at vokse yderligere, og det er særligt i England og Tyskland, ledelsen aner muligheder.

»Vi har nogle spændende muligheder ude i den store verden, og til det har vi brug for midler. Det kan være en børsnotering, en kapitalfond eller institutionel investor. Vi er åbne for alt,« lød det fra Bengt Sundström i sidste uge.

lauritz

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen