Berlingske Business

Online grænsehandel hænger på afgiftskaos

pix-nethandel
ARKIVFOTO: Danskerne er vilde med at handle på nettet. 2015 ser igen ud til at sætte rekord, efter der i løbet af årets første tre måneder blev købt varer online for 22 milliarder kroner. Foto:

Danske forbrugere, der køber grænsehandelsvarer over internettet, er selv forpligtet til at opgive afgifter af købene til Skat.

Grænsehandel er rykket over på nettet, og business.dk skrev i sidste uge om det seneste skud på stammen, e-butikken netpris.dk.

Men det kan løbe op at handle øl, vin, chokolade og andre grænsehandelsvarer over internettet fra Tyskland.

Danske kunder har nemlig selv ansvaret for at betale afgiften på punktafgiftspligtige varer. Det er blandt andet varer som øl, vin, chokolade og kaffe - altså varer som typisk bliver solgt ved grænsehandel.

Pix-Grænsehandel


Ifølge vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund K. Nielsen, er der flere problemer i forhold til e-butikkerne, som handler varer fra udlandet.

»Set fra forbrugersiden er det et problem, hvis man skal sidde som helt almindelig forbruger og gennemskue, hvilke varer der er punktafgift på og hvilke varer, der ikke er,« siger han.

Den indviklede lovgivning på området afholder Mike Simonsen, administrerende direktør hos den fysiske grænsehandel Fleggaard, fra at åbne for handel på internettet.

»Der er nogle ting, der skal falde på plads, før det bliver et potentielt spændende marked,« siger Mike Simonsen og henviser til kundernes egen forpligtelse til at opgive og betale afgiften på punktafgiftsvarer.

Han mener, at de nuværende e-butikker, som handler med varer fra Tyskland, bør oplyse klart og tydeligt på deres hjemmesider om de lovgivningsmæssige forhold.

Mike Simonsen betragter endnu ikke e-butikkerne, som forsøger sig med grænsehandel til danskerne på nettet, som konkurrenter for Fleggaard.

»Konkurrencen for os er lig nul,« siger han og fortsætter:

»Der er ikke nogen af de netbutikker, som vi betragter som konkurrerende virksomheder, alene fordi der ingen omsætning er på det marked på nuværende tidspunkt.«

 

pix-nethandel

 

I deres afgørelse til netpris.dk bekræfter Skatterådet, at netpris.dk kan sælge dagligvarer fra Tyskland til danske kunder alene med tysk moms, når kunderne selv afhenter varerne. De må ifølge Skatterådets afgørelse ligeledes uden skattemæssige problemer henvise til danske og tyske transportfirmaer til hjemtransport af varerne fra Tyskland til de danske hjem, uden der skal betales dansk moms.

Men samtidig skriver Presserådet i afgørelsen, at deres besvarelse »ikke udelukker, at Skat efterfølgende på baggrund af yderligere tilvejebragte oplysninger om de konkret foretagne transaktioner konstaterer, at der efter en samlet helhedsbedømmelse af transaktionerne, eller eventuelt ud fra misbrugsbetragtninger, er tale om fjernsalg, og dermed skal afregnes dansk moms.«

Udover netpris.dk har scannetbutik.dk og gpris.dk ligeledes salg af grænsehandelsvarer på internettet.

Legos hjemmeside

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen