Berlingske Business
09:55Danskerne fyldte garderoben i september

Om 5 år er julehandlen personlig og automatisk

Billede
Foto:

Juleindkøbene 2016 er vel overstået, men hvordan vil det gå om fem år? Berlingske Business har kigget frem til 2021, og det bliver en oplevelse.

Du handler ikke længere i butikken, men via dit ”device,” en super-smartphone. Du får kun serveret tilbud skræddersyet til dine personlige behov. Der er altid et virtuelt prøverum ledigt, og har du spørgsmål, er din personlige chatbot (kundeservice-robot) klar døgnet rundt. Varerne leveres inden for en time, med drone eller selvkørende bil. Du kommer stadig i butikker, men mest for at opleve eller købe specialprodukter. Som julens store dille, body hacking, hvor en indopereret en chip overflødiggør din smartphone.

Sådan lyder et bud på købsoplevelsen i julen 2021. Sikkert er, at detailhandlen står over for en række teknologiske omvæltninger i de kommende år. Berlingske Business har spurgt to eksperter om deres bud på fremtidens detailhandel. Her er de vigtigste trends.

Levering først

”Logistik bliver afgørende som parameter og vil måske drive markedet mere end brands,” siger Per Østergaard Jacobsen, lektor på CBS. ”Kunderne vil søge mod de mest effektive løsninger, og det gælder om at være innovativ. Som i Norge hvor et supermarked arbejder arbejder sammen med Volvo og leverer til kundens bagagerum.” Hastighed bliver ligeledes vigtig, mener Henrik Hyltoft, markedsdirektør for Handel & Transport hos Dansk Erhverv. ”Vi ser mange steder i udlandet, ikke mindst Kina og USA, hvor 1-times levering vinder frem, og det vil forbrugerne også efterspørge i Danmark.”

Forbrugeren tager magten, virksomheden skal tage opmærksomheden

Meget af den teknologiske udvikling er drevet af forbrugeren. ”Der kommer nye generationer forbrugere, der er endnu mere forankrede i det digitale. De griber gerne til teknologiske hjælpemidler, fordi de vil have tingene hurtigt og enkelt,” lyder det fra Per Østergaard Jacobsen. Men i det digitale univers holder opmærksomheden ikke så længe som i butikken. ”Det gælder om at ramme forbrugeren på det rette tidspunkt med det rette budskab, ellers er man ikke relevant for kunden,” siger Henrik Hyltoft,

Billede

Personalisering online og i butik

Massekommunikation vil blive afløst af personaliseret information, hvor udbud og tilbud er tilpasset den enkelte forbruger. ”Forbrugerne er trætte af massekommunikation med ligegyldige reklamer, de vil have tilbud på noget, de kan finde på at købe,” siger Per Østergaard Jacobsen. Personaliseringen vil også flytte til den fysiske butik udstyret med eksempelvis sensorer. ”Allerede når du går ind ad døren, vil du blive genkendt og tilbudt ydelser, der passer til din person og det aktuelle tidspunkt,” forklarer Henrik Hyltoft.

Butikker skal vælge

Det er ikke dog alle, der har råd til at digitalisere den fysiske butik. ”Virksomheder med den nødvendige økonomiske kraft kan vælge totalløsningen, hvor kunden automatisk genkendes i butikken, og købsoplevelsen er tæt integreret med online-universet. Vi vil imidlertid også se mange butikker, der kun har råd til en af delene og satser på kundeoplevelsen i den fysiske butik,” forklarer Henrik Hyltoft.

billede

Medarbejderne rykker op i fødekæden

Butikken skal ikke længere levere transaktioner, men oplevelser og det kræver nye kompetencer. ”Forbrugerne kommer stadig i butikker, fordi vi er sociale væsner. De butiksansatte skal i fremtiden både have specialviden og forstand på menneskelige relationer. Det er en anden profil end de fleste steder i dag,” siger Henrik Hyltoft. Medarbejderne i detailhandlen skal derfor have mere opmærksomhed, lige som kunderne, siger Per Østergaard Jacobsen. ”I dag er det som regel de lavest lønnede og mindst uddannede medarbejdere, der står for kundekontakten. Det giver ikke mening, i hvert fald ikke i fremtiden.”

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen