Berlingske Business
17:41God weekend

Nyt partnerskab: Coop skal sælge luksus-babymad og chokolade til kineserne

Peter Høgsted
Topchef Peter Høgsted COOP Foto:

Coop indgår partnerskab med en af Kinas største e-handelsplatform Kaola.com, hvor Irmas produkter fremover skal sælges til de kinesiske forbrugere.

Kineserne kan fremover købe kaffe, chokolade, babymad og andre varer fra den danske supermarkedskæde Irma på den kinesiske e-handelsplatform Kaola.com.

Dagligvaregiganten Coop har nemlig indgået en partneraftale med Kaola.com, som er ejet af selskabet Netease, et af verdens største selskaber inden for online business. Netease er stiftet og ejet af William Ding, som med en formue på 16,2 milliarder dollar (100 milliarder kroner) er blandt verdens rigeste personer.

»Potentialet er kæmpestort, men jeg er også ret ydmyg. Jeg har drømme, ambitioner, og jeg har et budget,« siger koncerndirektør i Coop, Jens Visholm ved et pressemøde på Coops hovedkontor i Albertslund, hvor den kinesiske ambassade i Danmark var repræsenteret.

De første Irma-varer bliver sat til salg i en testperiode i begyndelsen af oktober. Kineserne vil blandt andet kunne købe kaffe, chokolade, marmelade, personlig pleje og børnetøj.

De danske varer fra Irma skal sælges på den kinesiske platform som en del af en større satsning på europæiske varer. Over de næste tre år planlægger Kaola.com at investere tre milliarder euro (22 milliarder kroner) i mere end 2.000 europæiske brands, som skal målrettes kinesere med et højt forbrug.

»Vi ønsker at bringe sunde økologiske og garanteret allergifrie varer til Kina og ser stor fordel i Irmas solide supply chain,« udtaler William Ding i en pressemeddelelse.

Discount Brugsen i Frederiks og Coop Bank

På pressemødet i Albertslund fremhæver Kaola.coms administrerende direktør Lily Zhang ved en formel præsentation kinesernes stigende efterspørgsel på internationale varer. Hun fremhæver desuden ejerselskabet Netease som en gylden mulighed for at gøre de kinesiske forbrugere opmærksomme på Irmas varer.

»Med support fra Netease kan vi udnytte medieplatforme til at reklamere for vores brands,« siger hun.

Europæiske brands har høj status blandt kinesiske forbrugere, som gennem tiden har været udsat for flere fødevareskandaler, blandt andet i 2008 da flere hundrede tusinde børn blev forgiftet af melamin, der var blandet i mælkepulver.

»Kinas voksende middelklasse efterspørger i stærkt stigende omfang dagligvarer i høj kvalitet. Irma har en enestående lang historie inden for økologiske, kvalitetssikrede og gennemkontrollerede varer. Derfor er det faktisk naturligt at stille disse varer til rådighed for de kinesiske forbrugere,« udtaler Coops administrerende direktør, Peter Høgsted.

Irma-brandet skal med andre ord markedsføres som det troværdige danske alternativ.

27BUS20170623-141454-4-0945.jpg

Coop har indgået en eksklusivaftale med Kaola.com, som de næste tre år dermed har eneret til at sælge Irma produkter på det kinesiske marked. Jens Visholm forventer handel med Irma-varer for et trecifret millionbeløb inden for de første 18 måneders salg.

Sidste år udgjorde nethandel 20 procent af Netease omsætning på 38,2 milliarder yuan (36,3 milliarder kroner).

03BUScoop-vin-155637.jpg

Irmas varer er ikke de første danske varer, der finder vej til de kinesiske forbrugere gennem nethandelsplatforme. I august indgik Danish Crown en partneraftale med Alibaba, som blandt andet ejer Tmall, hvor 21 danske brands foreløbig bliver solgt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen