Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Ny virkelighed for familien Gjørup

kongskov
Foto:

Det er ikke uden kvaler, at en af Danmarks mest velhavende familier er i gang med at sælge ud af livsværket Top-Toy.

Godt nok har familien Gjørup på et familieråd for længst taget beslutningen og sat en salgsproces i gang. Processen er fremskreden, og alt tyder på, at det ender med et salg af en stor del af virksomheden til den store nordiske kapitalfond EQT.

Men det gør ondt.

Top-Toy, der rummer den kendte danske legetøjskæde Fætter BR, er hjerteblod for familien Gjørup. Og hjerteblod er som bekendt ikke noget, man bare lige deler med andre.

Kilder blandt banker og advokater, som følger med i processen, fortæller om et forløb, som har trukket ud og slet ikke været så ligetil, som man måske skulle have troet, da det blev skudt i gang før jul sidste år.

Det skyldes, at familien har svært ved at give rigtig slip. Selv om beslutningen om at sælge fra er taget, så er det langt sværere at gøre det i praksis, og det falder ikke familien helt nemt at være lige så cool og kynisk, som de mange kapitalfonde, der har været på banen i forløbet.

Ingen synes, at det er videre rart at invitere en fremmed køber indenfor i sit hjem og få at vide, at man har indrettet det lidt gammeldags, ikke har vedligeholdt det ordentligt og i øvrigt bør rive en væg ned her og bygge en ny fløj til dér. Men sådan er det med kapitalfonde.

Som Berlingske Business skrev i august, stod slutspurten mellem de tre kapitalfonde Axcel, Nordic Capital og EQT. Nu er der EQT tilbage.

For Peter Gjørup, hans bror Lars samt deres fætter og kusine, der i dag ejer Top-Toy, har det være vigtigt at se personerne bag kapitalfondene an. Det handler selvfølgelig også om pengene – det gør det altid – men i familien Gjørup har de gerne villet se personerne i kapitalfondene an. Er det nogen, vi kan arbejde sammen med i fremtiden, har de spurgt sig selv.

Her har det formentlig talt til EQTs fordel, at de har vist, at de kan håndtere at købe sig ind i familievirksomheder og lade familien blive inde. Senest da EQT sammen med Lego-pengetanken Kirkbi købte majoriteten i Nordic Aviation Capital. Og da EQT for et par år siden købte 70 pct. af detailkometen Tiger af stifteren Lennart Lajboschitz og dermed også overtog kontrollen.

Forhandlingerne mellem Gjørup-familien og EQT, der endnu pågår, handler sandsynligvis også om, hvordan governance-strukturen i selskabet skal se ud fremover. Kan Peter Gjørup fortsætte som direktør, hvor mange familiemedlemmer kan der være med i bestyrelsen (i dag sidder seks) og hvilke rettigheder i aktionæroverenskomsten tildeles familien, hvis den har afgivet kontrollen?

Det er en ny virkelighed for familien Gjørup. Med en kapitalfond som medejer vil der uvægerligt blive taget hårdt fat i legetøjsklenodiet, og store forandringer er uundgåelige.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen