Berlingske Business

Ny varemærkning vil hjælpe forbrugerne med indkøbsvalg

BT BM Netto
I fremtiden vil varerne i supermarkedet få et RFID-mærke, også kaldt fremtidens trådløse stregkode. Foto:

Prisen på frem­tidens stregkoder - de såkaldte RFID-mærker - er ved at nærme sig et niveau, hvor producenterne kan være med. Det vil give forbrugerne vigtige informationer om varerne.

Skal man vælge den mørkerøde bøf fra England, eller er det den fra Frankrig, man skal putte i kurven, hvis man både vil tage hensyn til miljøet, klimaet og dyrene? Det kan umiddelbart være svært at se på indpakningerne, men i fremtiden bliver det valg meget nemmere, når alle varerne i supermarkedet får et såkaldt RFID-mærke, også kaldt fremtidens trådløse stregkode.

Hidtil har teknologien ikke været brugt på dagligvarer, men nu vurderer en række fagfolk, at varerne i supermarkedet vil blive mærket inden for fem til ti år.

»Prisen er den afgørende faktor. I dag koster de billigste kinesiske RFID-mærker omkring 25 øre. Derudover koster det 25-50 øre at få et RFID-mærke monteret på en vare. Den samlede pris skal ned på nogle få øre, inden det kan betale sig at anvende på alle slags varer,« siger Jens-Christian Sørensen, leder af Teknologisk Instituts RFID-testcenter.

For seks år siden kostede et RFID-mærke omkring ti kr., så prisen er allerede faldet drastisk.

Ny gennemsigtighed


Den trådløse stregkode er allerede indført på kjoler og bukser hos den amerikanske tøjkæde Apparel American, men når fødevarerne bliver udstyret med et RFID-mærke, vil det skabe en helt ny gennemsigtighed i produkternes vej fra jord til hylde.

»Det kan være vanskelige beslutninger, man har som forbruger, hvis man både vil tage hensyn til kalorieindhold, økologi, klima og dyrevelfærd i én runde, men det kan RFID-mærket hjælpe med,« siger Niels Kornum, forsker i detailhandel ved Copenhagen Business School, og uddyber:

»Via RFID-mærket kan man få informationer om produktet, hvis man har en mobiltelefon, som har blue­tooth. Det gælder for eksempel oplysninger om producenter, kalorier, hvordan dyrene er blevet transporteret, og hvad de har spist.«

Men inden det bliver rentabelt at udstyre varerne med den nye, trådløse stregkode, vil butikkerne placere dem på paller og kasser. Samtidig vil de stille scannere op på steder, hvor det er interessant at vide, om varen har passeret. Det sker allerede hos Metro i Tyskland og WalMart i USA. I Danmark vil det ske inden for tre til fem år og være med til at effektivisere logistikken, vurderer Jens-Christian Sørensen fra Teknologisk Institut.

»I dag ved butikkerne for eksempel ikke, om en vare befinder sig i en butik eller på lageret. Men hvis de stiller en scanner op ved indgangen fra lageret til butikken, kan man hele tiden holde styr på, hvor varerne befinder sig,« siger Jens-Christian Sørensen.

Det sker ved, at medarbejderne på en computer, som er forbundet elektronisk til scannerne, kan se, hvilke kasser eller paller som har passeret den enkelte scanner.

Ingen ved kassen

Butikkerne kan også stille en scanner op ved kassen, hvor kunderne skal betale. Kunden kan dermed tage sin kurv og gå gennem scanneren, og så er alt, hvad der er i kurven, aflæst. Man kan sågar få pengene trukket på sin bankkonto med det samme, uden at man skal have pungen op af lommen. Men det er ikke alle butikker, som vil udnytte den nye teknologi.

Hos Kvickly og Føtex vurderer direktørerne, at varerne vil være udstyret med RFID-mærker, og kæderne vil investere i scannere inden for fem til ti år.

Hos Irma vil direktøren også gerne være med til at fortælle forbrugerne, hvad der er i varerne, hvor de har været dyrket, og hvor de er forarbejdet. Men der vil ikke blive stillet scannere op ved kasseudgangen i Irma.

»Vi vil gerne fortsætte med at være et menneskeorienteret koncept, hvor kunderne møder nogle medarbejdere rundt om i butikken - også ved kassen,« siger Alfred Josefsen, direktør i Irma.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen