Berlingske Business
08:19Genmab og Vestas fortsætter i fokus

Ny Flügger-topchef vil fortsætte den allerede fastlagte strategi

Flugger
Arkivfoto: Flügger. Foto:

Der er ikke lagt op til de helt store ændringer, når Jimmi Mortensen til august sætter sig i chefstolen hos malervarekoncernen Flügger.

Man kommer nemlig ikke til at se store nye armbevægelser hos den nye administrerende direktør, da strategien frem mod 2020 allerede er lagt. Og de planer har han tænkt sig at føre videre, slår han fast i et interview med Ritzau Finans.

»Vi har en god plan, men jeg er også bevidst om, at det er et dynamisk marked, og der vil løbende være behov for at justere tingene. Strategiplaner har ofte et langt perspektiv, men markedet er dynamisk, og derfor kommer vi også til at justere nogle af initiativerne hen ad vejen, hvis der er behov for det. Hvis ét marked udvikler sig mere attraktiv end ventet, så vil vi intensivere fokus der«, siger Jimmi Mortensen.

Pix: flugger

Han fortæller, at han vil fokusere på at sikre en mere profitabel vækst i virksomheden, og at "Flügger skal styrkes på de indre linjer". Blandt andet skal salget styrkes gennem en effektivisering af butiksnettet og en styrkelse af medarbejdernes kompetencer. Direktøren vil følge planen og fremadrettet arbejde endnu mere på at blive en udbyder af hele løsninger gennem eksempelvis kompetent rådgivning i forhold til den tekniske løsning og farvevalg.

»Vi skal i gang med at kigge på sortimentet og skabe synergier på tværs, og så skal vi øge vores fokus på de større byer«, siger Jimmi Mortensen og uddyber:

»Man skal som kunde have en klar forventning til, hvad man møder, når man går ind i Flügger. Derfor skal vi sikre et ensartet højt niveau i alle forretninger.«

røpke

Æge tilstedeværelse i storbyer

Den nye direktør har allerede erfaring med malerkæden, da han siden februar 2015 har været ansat i Flügger som salgsdirektør. Han har tidligere arbejdet hos flere forskellige virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og distribution af byggematerialer, og den erfaring vil han ligeledes trække på, når han bliver topchef. Det er særligt de fire hovedmarkeder Danmark, Sverige, Norge og Polen, der vil være omdrejningspunktet i den Rødovre-baserede koncern, og det er i høj grad de samme ting, der skal arbejdes med på tværs af markederne.

»Generelt går det ud på, at vi skal sikre en øget tilstedeværelse og have de rette placeringer, kompetencer og produkter. Det er fokus på den korte bane. På længere sigt skal vi ind og se på en digitalisering af virksomheden med fokus på at nedbringe tidsomkostningerne for vores kunder«, siger Jimmi Mortensen.

ff

Ifølge direktøren er den største udfordring de ændringer, der sker på de forskellige markeder. Strukturen skal tilpasses, og distributionsnettet skal udbygges, så kunderne kan finde kædens produkter de helt rigtige steder. Konkret betyder det, at fokus på at få de gode placeringer i de større byer intensiveres. Dermed skal kæden være endnu mere til stede i storbyerne på de fire hovedmarkeder, men direktøren slår fast, at den brede distribution fastholdes.

Jimmi Mortensen erstatter Peter Røpke, der i slutningen af maj meddelte, at han skifter chefstolen i Flügger ud med en tilsvarende i RTX. Den nye direktør understreger, at han går til opgaven med ydmyghed, og han ser frem til at føre malervarekoncernen videre i den rigtige retning.

»Jeg sagde ja efter grundig overvejelse. Jeg synes, at det er spændende, og jeg har et hjerte for Flügger. Jeg har nogle dygtige kolleger, og jeg ser flere muligheder på den lange bane. Nu har jeg mulighed for at påvirke og være en aktiv del af det, og det var helt klart det, der tiltalte mig ved jobbet«, siger han.

flügger

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen