Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Ny Ecco-boss: Strategien skal til servicetjek

SteenBorgholm
ECCOs nye adm. direktør, Steen Borgholm, vil have virksomhedens strategi til servicetjek.

Ecco kæmper med at tjene penge på et yderst udfordrende skomarked, viser friske tal fra regnskabsbøgerne. Steen Borgholm vil som ny topchef bruge 2017 på at gennemgå strategien og sætte nye digitale projekter i søen.

Eccos bestyrelse med ejerfamilien i spidsen var onsdag samlet til møde på Ecco Alléen i Tønder. Selv den ældste fru Toosbuy, enke efter Eccos stifter Karl Toosbuy, var i huset, mens virksomhedens nye administrerende direktør, Steen Borgholm, gennemgik resultaterne for 2016.

Årsrapporten afslører, at det har været et udfordrende år for den danske skogigant, som i 2016 måtte se en omsætning uden vækst og tilbagegang på driftsresultatet. Mens Ecco nåede en omsætning på 9,3 milliarder kroner – samme niveau som året før – blev overskuddet før skat reduceret til 1,3 milliarder kroner mod 1,4 milliarder kroner året før.

skoskosko

Tilbagegangen skyldtes primært valutaudsving, og i lyset af et udfordrende skomarked og store forandringer i detailhandlen i det hele taget er Steen Borgholm tilfreds med årets finansielle resultat.

»Vi vil selvfølgelig altid gerne øge indtjeningen, men det er blevet sværere for retailere at tjene penge, og vi har leveret på et tilfredsstillende niveau,« siger Steen Borgholm.

Hanni Toosbuy Kasprzak overtog familiefirmaet efter sin far, Karl Toosbuy, der grundlagde Ecco i 1963. Det er hendes mand, Dieter Kasprzak, der de seneste 12 år har haft titlen som administrerende direktør for Ecco, men nu – eller helt officielt ved den kommende generalforsamling i maj – er nøglerne og ansvaret overraget til Steen Borgholm.

Den familieejede skogigant med dybe rødder i den sønderjyske muld har for længst gjort sig bemærket i hele verden, og mens Ecco har skabt sig en yderst lukrativ position i Asien og særligt på det kinesiske marked, har markeder som det amerikanske og det tyske overrasket i negativ retning med lukning og konkurser af nogle af Eccos vigtige wholesalere.

Og intet tyder ifølge Steen Borgholm på, at de næste år bliver mindre udfordrende for Ecco.

20MAGKINA-142529.jpg

Topledelsen ser ind i en fremtid, som kræver både robusthed og mod til at investere, hvis Ecco skal vokse, og derfor vil Steen Borgholm bruge de næste måneder på at gå strategien efter i sømmene og tilpasse og opgraderer, særligt på det digitale område.

»Vi ved godt, vi går ind i en svær periode over de næste år. Vi står som virksomhed rigtig stærkt med finansiel styrke til at stå imod de udfordringer, vi møder, og til at investere,« siger Steen Borgholm, som mener, at »strategien trænger til et servicetjek.«

For selvom Ecco har været i gang med omstillingen til en digitale virkelighed i flere år, er forandringerne på markedet alligevel gået hurtigere end forventet. Derfor er det ifølge Steen Borgholm nødvendigt at accelerere de digitale tiltag i organisationen, og det sker blandt andet ved at investere i systemer, der skal forbedre de dele af organisationen, som ikke er i direkte kontakt med kunderne, men som ikke desto mindre er vigtige for effektiviteten.

Samtidig vil Eccos ledelse investere i løsninger, der skal forbedre kundeoplevelsen både digitalt og i fysiske butikker.

»Samlet set holder vores strategi, men der er noget, der skal rettes til, og det gælder specielt inden for det digitale område,« siger han.

Eccos forretning omfatter både produktion og salg af sko og fremstilling af læder til egne produkter og internationale kunder. Ecco har omkring 20.000 ansatte i hele verden.

Steen Borgholm forventer et resultat i 2017 på niveau med 2016.

Dom i Parken-sagen om kursmanipulation i østre Landsret.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen