Berlingske Business
17:42

Ny B&O-topchef: »Vi er ikke i krise, men jeg er jo heller ikke naiv«

Henrik Clausen
Henrik Clausen, ny topchef for B&O.

Det danske elektronik-klenodie B&O skal blive meget bedre til at tænke software ind i sine produkter for at være relevant for nye forbrugere, fortæller virksomhedens nye topchef Henrik Clausen, der nu har siddet i direktørstolen i Struer i knap en måned.

Efter et yderst turbulent år med frasalg, nye partnerskaber og afsked med topchefen står Bang & Olufsen over for en ny epoke, der - måske - bringer lidt mere ro for den 91 år gamle elektronikvirksomhed. Den nye topchef i virksomheden, Henrik Clausen, får en nøglerolle i arbejdet med at trække B&O frem og ud af sumpen.

henrik clausen

Henrik Clausen startede officielt 1. juli, men allerede midt i juni begyndte han at komme fast i virksomheden, hvor han overtager tøjlerne fra den udskældte Tue Mantoni, som der var så høje forventninger til, men som i sine fem år i spidsen for virksomheden slet ikke indfriede dem.

Nu er det Henrik Clausens tur. Han ser frem til at gøre forsøget med at vende den nedadgående kurve, som B&O har befundet sig på i mange år.

»Vi er ikke i krise, men jeg er jo heller ikke naiv. Jeg ved udmærket, at vi har hårdt arbejde foran os. Vi har en plan nu, som er ambitiøs men realistisk og den skal vi levere ud fra. Vi skal bevise omverdenen, at vi kan fastholde momentum og levere resultaterne,« siger Henrik Clausen.

Vækstplanen i B&O er markant mindre svulstig end tidligere. Da Tue Mantoni trådte til var det med drømmen om en omsætning på 8 til 10 mia. kr. inden for få år. Det blev aldrig nået. I dag omsætter B&O for godt 2 mia. kr. Ambitionen er nu, at virksomheden skal vokse med 10 pct. om året frem mod 2018.

tue

»Der er god energi i virksomheden for at lykkes, og det bliver hårdt arbejde. Vil det forever være hårdt arbejde? Ja, det tror jeg faktisk, det vil. Men der er stort potentiale. Virksomheden er i dag mindre end brandet tilskriver, og det ser jeg som en supergod mulighed,« siger Henrik Clausen, der bla. har en fortid i telebranchen i Telenor og som direktør i Cybercity.

B&O skal blive bedre til at indarbejde software i sine produkter, og det har B&O ikke været god nok til tidligere.

»Vi har erkendt, at software kommer til at spille en større og større rolle. Medmindre B&O kun skal være en kunstgenstand i hjemmet, så er man nødt til at interessere sig lidt for, hvordan tingene hænger sammen i hjemmet,« siger Henrik Clausen og fortsætter:

»Det kunne vi historisk med Beo Link, men verden har udviklet sig, og der skal vi blive bedre til at være med. Folk henter i dag deres musik andre steder end for 20 år siden. Vi skal sørge for, at vi er koblet rigtigt op på tjenester som Spotify og Netflix,  for det er der, forbrugerne er,« siger Henrik Clausen og henviser med Beolink til B&O' storhed i 1990'erne, hvor man kunne fjernstyre lyden i flere rum. Men dengang var det med kabler trukket rundt i væggene. I dag er det for længst blevet trådløst.

B&O-chef kan ikke udelukke afskedigelser B&O/CEO: Nyt smart-tv s

»Toget kører i den retning, og vi har nogle gode forudsætninger for også at være med dér, mener jeg. Vi skal ikke kunne det hele selv, men selvfølgelig kunne spille sammen med de store, der virkelig rykker der, Google, Amazon og Apple og spille sammen med dem, hvor det giver mening. Det kræver, at vi bygger noget ordentlig software,« siger Henrik Clausen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen