Berlingske Business

Nu vil Amazon holde øje med, hvem der står ude foran din hoveddør

USA RING
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Hvidvask-sagen tager nu en ny drejning. Det estiske finanstilsyn retter en usædvanligt harsk kritik mod Danske Bank efter Berlingskes seneste afsløringer af hvidvask i bankens estiske filial.

Den historie vender vi tilbage til om et kort øjeblik, men først starter vi dagens nyhedsoverblik med interessant nyt fra USA.

Kæmpe opkøb skal revolutionere pakkeleveringen

Kender du det, når man skal modtage en pakke, men ikke er hjemme? Så kan pakken enten blive stillet foran din dør (hvor den risikerer at blive stjålet) eller også modtager du en seddel i postkassen, hvilket kan være forbundet med en masse bøvl.

Nu vil teknologigiganten Amazon forsøge at gøre pakkeleveringen nemmere og mere sikker. Amazon har netop købt video-dørkløkke-virksomheden Ring, skriver nyhedshjemmesiden Axios.

Med video-dørklokken vil Amazon videreføre sine planer om at gøre det muligt for leveringsfolk at efterlade pakker inde i bygninger. Opkøbet af Ring er endnu et eksempel på, hvordan Amazon i øjeblikket spreder sig ud over forskellige forretningsområder.

»Rings produkter og tjenester har glædet selskabets kunder siden dag ét. Vi er glade for at arbejde med dette talentfulde team og hjælpe dem i deres mission for at holde boligerne sikre,« oplyser Amazon.

Prisen er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Axios' kilder er der tale om Amazons næststørste køb nogensinde. I så fald har Amazon betalt over 1,2 milliarder dollar for Ring, som i forvejen havde en værdiansættelse på omkring 1 milliard dollar.

Estisk tilsyn mistænker Danske Bank for vildledning

En opsigtsvækkende pressemeddelelse fra det estiske finanstilsyn, Finantsinspektsioon, tikkede ind tirsdag. I meddelesen mistænker det estiske tilsyn Danske Bank for vildledning og truer med en undersøgelse. Det sker, efter at Berlingske samme dag kunne fortælle, at Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste, FSB, angiveligt hvidvaskede store beløb gennem Danske Banks estiske filial.

»En eventuel vildledning af Finanstilsynet under en tilsynsproces er et alvorlig brud på reglerne,« fremgår det af pressemeddelelsen.

Ifølge en whistleblower-rapport, som Berlingske har haft adgang til, havde man internt i den estiske filial undersøgt et selskab ved navn Lantana Trade LLP. Det mistænkelige selskab indberettede falske regnskaber, foretog »suspekte betalinger« og var angiveligt kontrolleret af »Putin-familien og FSB«.

I september 2013 blev der lukket ned for konti tilhørende Lantana og omkring 20 tilknyttede selskaber, men oplysningerne om de formodede bagmænd blev aldrig videregivet til de rette myndigheder i Estland, påpeger det estiske tilsyn.

Hos Danske Bank oplyser chef for Group Compliance, Anders Meinert Jørgensen, følgende i en mail:

»Vi kan ikke gå i detaljer med vores dialog med myndighederne, men vi har en konstruktiv dialog med de estiske myndigheder. Vi er i gang med en grundig undersøgelse med henblik på at komme til bunds i forholdene på daværende tidspunkt i den estiske filial.«

Du kan læse mere om den skarpe kritik fra det estiske tilsyn her (artiklen kræver abonnement).

Business anbefaler

Cowi-boss klar til at kaste en milliard efter opkøb

Vi har en opkøbsmuskel på langt over 1 milliard kr. og er klar til at hive det store checkhæfte frem. Sådan lyder en offensive melding fra Cowi-topchef Lars-Peter Søbye i forbindelse med selskabets regnskabspræsentation, skriver Finans.

I 2017 omsatte ingeniørkæmpen for 6,2 milliarder kr. og målet er at ramme 7,5 milliarder kr. i 2020. Det skal gerne ske ved hjælp af opkøb, fastslår Cowi-bossen.

Den markante melding fra Cowi-topchefen kommer i en tid, hvor konkurrenterne køber hinanden på kryds og tværs. Store skandinaviske rådgivergiganter som Sweco og ÅF har eksempelvis været meget aktive på opkøbsfronten og har i starten af 2018 købt danske tegnestuer.

»Vi kigger konstant efter opkøb, og hvis det rette match skulle opstå, er jeg sikker på, at vi nok skal få hentet gevinsten hjem på længere sigt,« siger Lars-Peter Søbye til Finans.

Kvinder stormer frem i svenske bestyrelser

Mens danske erhvervskvinder er stærkt underrepræsenteret i landets bestyrelseslokaler, kan de overveje at kigge mod Sverige, hvor bestyrelsesgemakkerne er betydeligt mere tilgængelige for kvinder.

I Sverige er 33 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i alle børsnoterede virksomheder kvinder. I Danmark er kvindeandelen 16 pct. Men hvorfor er der så stor forskel? Det har den erfarne bestyrelseskvinde Stine Bosse et bud på.

»I Sverige har man for mange år siden professionaliseret måden, man sammensætter bestyrelsen på, så det ikke bare bliver the usual suspects og nogen, der kender nogen. I stedet orienterer man sig efter kompetencer og begyndte allerede for 15-20 år siden at se det som en kvalitet at få en anden kønssammensætning. Danmark kan hente inspiration fra den svenske model, så vi får det op på et professionelt niveau,« lyder anbefalingen fra Stine Bosse.

Marianne Kirkegaard, der har en topchef-stilling i USA, mener, at forskellen mellem Sverige og Danmark handler om rollemodeller og mod.

Læs mere i Berlingske her (artiklen kræver abonnement).

Det skal investorerne holde øje med

På en kold onsdag morgen har Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, udpeget tre ting, som investorerne skal bide mærke i:

  • Det danske, franske og svenske BNP for fjerde kvartal er i fokus på nøgletalsfronten.
  • Per Aarsleff og Alm. Brand og Nilfisk aflægger alle regnskaber.
  • Selv om USAs centralbankchef, Jerome Powell, ikke gjorde meget anderledes end sin forgænger Janet Yellen, har investorerne alligevel reageret ved at sende de amerikanske aktier lidt ned, mens renter og USD er steget. I Asien forplanter de amerikanske kursfald sig. Spørgsmålet er, hvor stor en valutarisk stødpude dollarstigningen vil være for Europa og Danmark. Netop svækkelsen af den amerikanske dollar har været stærkt udslagsgivende for, at de europæiske aktier har haft svært ved at følge de amerikanske op.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder dykker over alt på månedens sidste handelsdag, onsdag, hvor investorerne afspejler gårsdagens massive kursfald på Wall Street.

  • Nikkei 225: -0,9 pct.
  • China Shanghai Composite: -1,1 pct.
  • Sydkoreas Kospi: -1,1 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: -1,4 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen