Berlingske Business

Nu skal Nespresso have lov til at genbruge kapslerne

pix-nespresso
Det er den schweiziske fødevaregigant Nestle, der ejer varemærket Nespresso. Foto:

Miljøministeren vil gøre det nemmere for virksomheder at genanvende det affald, deres produkter skaber. Lige nu har de ikke lov. Nespresso er klar til at komme i gang.

Når kaffetørstige danskere med en af de populære Nespresso-maskiner i køkkenet har brygget deres kop, så ryger engangskapslen i skraldespanden. Og det er et problem, mener både producenten og miljøminister Ida Auken (SF), som der nu skal ændres ved.

I hvert fald meddeler ministeren nu, at hun er parat til at ændre lovgivningen, så virksomhederne fremover kan få lov til at konkurrere med de kommunale indsamlings- og genanvendelsesordninger.

SWITZERLAND-FOOD-NESTLE-NESPRESSO

»Vi gør det nemmere for virksomheder at gå foran ved at genanvende. Med de nye regler kan virksomhederne selv indsamle affaldet fra deres produkter, hvis de gør det lige så godt eller bedre end kommunerne,« siger Ida Auken i en pressemeddelelse og tilføjer:

»Når for eksempel gamle kaffekapsler kan blive til nye, sparer man udgifter til nye råvarer, og jeg håber, at det kan motivere mange virksomheder til at udvikle produkter, der nemt kan genanvendes.«

At Nespresso ser på tiltaget med interesse skyldes, at virksomheden allerede har ordninger i 25 lande, hvor det indsamler sine aluminiums-kaffekapsler og genbruger dem. Hidtil har dansk lovgivning dog spændt ben for, at det også kunne ske herhjemme, men det står nu til at blive ændret, og det passer Nespressos danske landechef, Niels Bille, fint.

Nespresso

»Lovgivningen skal sikre forsvarlig miljøbehandling af affaldet, men for os har den gjort det modsatte – nemlig forhindret os i at genanvende alle de brugte Nespresso-kapsler. Vi bruger aluminiumskapsler, fordi de bedst beskytter kaffens kvalitet og friskhed, men også fordi aluminium kan smeltes om og bruges igen i det uendelige,« siger Niels Bille.

Ved at genanvende aluminium kan man spare op til 95 procent af den energi, det kræver at udvinde og forarbejde nye råmaterialer. Ændringen af affaldsbekendtgørelsen ventes at blive sendt i høring fredag, og så de nye regler kan træde i kraft efter nytår, fremgår det af meddelelsen fra Miljøministeriet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen