Berlingske Business

Nu skal cyklen køre på strøm

elcykel
Fra at være et lettere obskurt transportmiddel, hjælper elcykler - som denne - nu købere til at undgå andre pinagtigheder, fortæller direktør i den succesfulde forhandlerkæde Fri BikeShop, Morten Kold. Foto:

Elcyklens popularitet har været stødt stigende de seneste år, og salget vokser hastigt. Elcyklen har en central andel i cykelhandelens fornuftige omsætning.

Hvor elbilen stadig ikke har fået tag i bilisterne, så begynder cyklisterne at tage elektriske cykler til sig. Cykelkunderne har nemlig fået øjnene op for, at elcyklen har sine fordele, illustreret ved at den nu udgør fire procent af det samlede salg af cykler mod kun en halv procent for fem år siden.

Det betyder, at der er trillet 40.000 styk ud af forretningerne de sidste par år, og det har haft en central medvirken til at omsætningen i cykelbranchen er forøget de senere år.

»Elcyklen er dyrere end en konventionel cykel, og det har været med til at hæve gennemsnitsprisen for, hvor mange penge folk bruger på deres cykler,« siger direktør i Danske Cykelforhandlere Thomas Johnsen.

Fra hans stol hører han om flere og flere kunder, der fravælger bil nummer to til fordel for en elcykel, der kører hurtigt, langt og er praktisk til eksempelvis at transportere varer efter indkøb:

»Der er sket rigtig meget med elcyklerne de senere år. Tidligere var det bare en almindelig cykel med et batteri på. I dag er de bygget anderledes op, bliver mere avancerede og er af bedre kvalitet. Der bliver forsket og udviklet rigtig meget i elcyklen.«

Fra at være et lettere obskurt transportmiddel, hjælper elcyklen nu købere til at undgå andre pinagtigheder, fortæller direktør i den succesfulde forhandlerkæde Fri BikeShop, Morten Kold:

»Der sker rigtig meget på området. Før var det mest det ældre publikum, som tog cyklen til sig, men vi oplever flere og flere, som ikke orker den offentlige transport, men samtidig heller ikke ønsker at møde svedende op på arbejde. Til det formål passer sådan en elcykel perfekt, og det er et produkt, vi kommer til at se endnu mere til.«

I Holland, hvis traditioner for cykling vi ynder at holde os oppe imod i Danmark, stiger salgstallene for elcykler med raketfart. Ifølge Danske Cykelforhandlere udgør elcyklerne en fjerdedel af det samlede cykelsalg.

Ifølge organisationen betaler kunder gennemsnitligt mellem 13 og 15.000 kroner for en elcykel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen