Berlingske Business

Netto indfører pant på plastikposer: »Naturen er ved at blive kvalt i plastik«

Netto-butikkerne vil halvere deres madspild inden 2030
Foto:

I et samarbejde mellem Netto, WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group vil Netto indføre pant på plastikposer. Det skal sikre, at plastik, der stammer fra butikkerne, ikke havner i naturen.

Man kender pant fra cola-flasker, øldåser og glasflasker. Men det er ikke længere nok.

Netto, WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group er gået sammen om at indføre pant på plastikposer. For det skal ikke ende i naturen som forurening. Derfor indebærer initiativet også, at unødvendig plastik i koncernens produkter skal fjernes, plastik skal genanvendes, og der skal introduceres nye plastikprodukter, der er mere bæredygtige.

Men første etape af samarbejdet er altså at indføre pant på plastikposer.

»Plastemballage spiller en vigtig rolle for holdbarhed på fødevarer og i forhold til at begrænse madspild. Men plasten skal håndteres rigtigt og må ikke ende i naturen,« siger Per Bank, administerende direktør i Dansk Supermarked Group i en pressemeddelelse:

»Sammen med WWF vil vi udfase al engangsplastik i vores varer, genanvende al plast til varetransport og gøre emballagen på vores egne varemærker 100% genanvendelig,« siger han.

Intiativet begynder den 16. april, hvor Netto indleder en testperiode. Det sker med pant på specialdesignede plastikposer i alle fynske Netto-butikker. Det er 50 øre, der skal lægges i pant for at købe en plastikpose. Hvis man til gengæld afleverer pantposen tilbage, får man 1 kr. retur. Forskellen betales af Netto.

E-løb, Eremitageløbet, Plastik

Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfonden har på sinde at ændre på, at store dele af den plastik, vi bruger, ender som affald i naturen. Og det er derfor et større projekt, der sættes i søen.

»Naturen er ved at blive kvalt i plastik. Det skal vi have stoppet. Sammen med Dansk Supermarked Group kan vi nu både fjerne endnu mere plastik fra naturen og samtidig sikre, at danskerne kan købe ind med god samvittighed. Hvis der er plastik i Nettos, føtex’ eller Bilkas egne varer, vil den være bæredygtig og let at genanvende – samtidig vil stort set al unødvendig plastik være væk fra hylderne i fremtiden. I dag er en god dag for naturen og verdens vilde dyreliv,« siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i pressemeddelelsen.

Brug og smid væk-kultur

Det er lidt over en uge siden, at Miljøstyrelsen konkluderede, at plastikposer er bedre end stofposer, fordi stofposerne forurener mere i produktionsleddet. Men deltagerne i samarbejdet understreger, at det mindst forurenende og mest bæredygtige er at genanvende plastikken.

»Når plastik bliver anvendt og genbrugt korrekt i detailbranchen, er det et godt produkt, men plasten bliver et problem, hvis den ender som affald og mikroplast til skade for miljøet og dyrelivet. Det er vores klare og langsigtede mål, at intet af den plast, der anvendes i Netto, ender i naturen,« siger Michael Løve, administrerende direktør i Netto International, i pressemeddelelsen.

Så når Netto som den første danske supermarkedskæde indfører pant på plastikposer, er det et åbent opgør med brug og smid væk-kulturen. Brug og genbrug-samarbejdet er bedre, mener de. Hvis initiativet går efter planen, forventes det, at pantposen bliver udbredt til alle Nettos butikker i Danmark i udlandet. Der er næsten 500 af slagsen i Danmark og mere end 800 fordelt over Sverige, Polen og Tyskland.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen